tilbage

Land Rover Forum  

Index
6214: rustbeskyttelse af ramme. (29-10-2002 19:46:51)
Anders Trusholm Jensen #5891, reg. nsj (medlem) (ip-adr: )
Hej alle.
Det er sikkert et spørgsmål der er stillet mange gange og med næsten ligeså mange forskelige svar.
Jeg vil gerne ha ordnet rammen på min RR. Men hvad er bedst at gøre?
Vil fjerne alt tidligere rustbeskyttelse
og slibe den ned og male den, men hvad skal jeg male den med? og er det en god ide ikke at sprøjte tectyl på bagefter men blot lade den stå kun med maling så jeg altid kan se evt. skader og udbedre dem med det samme?
Anders 5891
Index
6215: sv: rustbeskyttelse af ramme. (29-10-2002 19:55:02) (svar på 6214)
paul sehstedt (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: )
Vel, det bedste, Du kan gøre, er, at Du finder en meget pålidelig rustbehandler, som giver Dig det bedste råd... Men lad mig lige komme med lidt: rengør rammen ned til det rene metal og få evt. svage punkter svejset. Herefter maler Du rammen med grundmaling, som igen overmales med almindelig metalmaling. Når hele herligheden er godt tør, så tager Du bilen til en undervognsbehandler, som så påfører Dinitrol, eller Vaxoyl eller tectyl eller Pava. Men inden Du går igang med projektet, snak med det undervognsbehandlingscenter og følg deres råd. Husk at få hulrumsbehandlingen med ! NB: Undervognsbehandling må kun udføres af godkendte virksomheder iht loven !
Index
6217: sv: sv: rustbeskyttelse af ramme. (29-10-2002 20:16:25) (svar på 6215)
Tony Albers (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: )
Jaja, godkendt og godkendt...

Tag en gartnersprøjte der kan pumpes tryk i. Fyld den 4/5 med rå linolie (kan købes i f.eks Metro) og varm hele herligheden op til 60 grader C.
Kravl ind under bilen(der skal være tør) og sprøjt som en gal. Til hulrum kan der med fordel anvendes en blanding af 50% raps- og linolie tilsat paraffin(opløs 4 fyrfadslys i 4 liter olie). Denne blanding sprøjtes ligeledes på i varm tilstand og har den fordel at den bliver meget tyk når den rammer det kolde metal, det gør at den hænger godt i på rammen indvendigt.

Alt i alt en rigtigt god og billig beskyttelse, og så er den 100% MILJØVENLIG!! I modsætning til diverse fabriksfremstillede, udokumenterede, opløsningsmiddelholdige, kunstige asfalt/voksprodukter.

Vi bruger det selv på vores Rover'e, og det er simpelthen skønt både at bruge og gøre rent efter. Bakterier tager det der lander på jorden og vaskemaskinen tager det der måtte komme på tøjet. Husk dog at linolievædet tøj/papir kan selvantænde, brænd eller vask det derfor øjeblikkeligt efter brug.

En lang historie, men det virker!

/tony
Index
6220: sv: sv: sv: rustbeskyttelse af ramme. (30-10-2002 08:51:07) (svar på 6217)
Peter Ross (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: )
Hej Tony!!

Kan man sprøjte den blanding oven på en tectyl/dinitrol behandling?? Den gamle bahandling fra sidste år sidder der jo endnu og fejler måske ikke noget. jeg vil blot reperere lidt på den gamle behandling?

Mvh Peter
Index
6235: sv: sv: sv: sv: rustbeskyttelse af ramme. (31-10-2002 13:00:11) (svar på 6220)
Tony (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: )
Ja, det kan du godt, men giv den en tur med stålbørsten først så du får fjernet alle "flapperne"

/tony
Index
6224: sv: sv: sv: rustbeskyttelse af ramme. (30-10-2002 15:57:06) (svar på 6217)
paul sehstedt (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: )
Hej Tony,
jeg har spekuleret på den indvendige behandling... Bliver linolie/rapsolie/parafinblandingen stiv som stearin eller hvilken konsistens får den ???
Er konsistensen som stearin vil den ved kuldegrader springe/skalle af og åbne for fugt/vandindtrængning under den intakte masse. Dette vil fremme rustprocessen.
Linolien, Du anvender, er det den syrefrie ?
Index
6234: sv: sv: sv: sv: rustbeskyttelse af ramme. (31-10-2002 12:59:11) (svar på 6224)
Tony (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: )
Konsistensen af blandingen er vel nærmest som fedt når det køler af. I 10 graders frost er det lidt hårdere, men ikke meget.
I fryseren er det meget sejt, men stadig elastisk.

Linolien er syrefri, ja. Men det burde ikke betyde noget, da mængden af aktive fedtsyrer i linolie er meget lille.

/tony
Index
6360: sv: sv: sv: rustbeskyttelse af ramme. (10-11-2002 23:22:58) (svar på 6217)
Bjørn Lyngvig Enevoldsen #0811, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.249.82.120)
Hej Tony.Jeg har sprøjtet min bil med lindolie jeg kom et lys i pr litter men det er blevet noget tyndt pis der ikke vil tøre op,er det den rigtige blanding eller skal der mere sterrin i ???.