tilbage

Land Rover Forum  

Index
64221: handel - udenlandsk kontakt (03-06-2008 20:08:20)
Mads Flummer #7074, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.160.127.220)
Kære klubvenner

Jeg har min Disc 2 til salg på vores børs,og kun der, jeg har nu fået en henvendelse fra en Hr. Miguel Garcia, der på engelsk giver udtryk for sin interesse for bilen.Han vil sende sin agent forbi at hente bilen, medbringende en check på beløbet i euro, som jeg kan indsætte i min bank inden bilen forlader mig. Er der andre her i klubben der har oplevet lignende. Mailen er en @yahoo.com - og dermed vel fra et eller andet sted i verden?

Jeg er ikke tryg ved dette

Mads 7074 reg. midtjyl.
Index
64222: sv: handel - udenlandsk kontakt (03-06-2008 20:14:05) (svar på 64221)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.165.171.120)
Det har du heller slet ingen grund til at være rolig ved.
Der har været flere tråde om netop denne slags svindlere.
Hvorfor skulle en udlænding dog være interesseret i en afgiftsbefængt dansk bil?
Glem ham.
mvh
Knud
Index
64223: sv: sv: handel - udenlandsk kontakt (03-06-2008 20:16:33) (svar på 64222)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.141.137)
Jeg solgte til en polak, men bad ham om kontanter. Der var ingen problemer: han kom med kontanter fik bilen og jeg beholdt nr-pladerne. Han havde egne prøveplader med.
Index
64224: sv: sv: sv: handel - udenlandsk kontakt (03-06-2008 20:18:36) (svar på 64223)
Stephan Svensson #7498, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 90.184.228.76)
Har også fået mail fra ham.. Glem ham..

Hilsen

Stephan
Index
64225: sv: handel - udenlandsk kontakt (03-06-2008 20:19:45) (svar på 64221)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.51.175.40)
Hej Mads

En check er ikke noget værd før den er clearet fra den udstedende bank, og det kan tage mange dage - og så er det nok lidt sent at finde din bil igen...

Don't do it!

mvh,
Henning
Index
64226: sv: sv: handel - udenlandsk kontakt (03-06-2008 20:28:16) (svar på 64225)
Mads Flummer #7074, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.160.127.220)
Som svar til alle i 4 der så hurtigt har meldt tilbage:
det var lige netop det jeg frygtede - fup og svindel. Jeg siger stor tak og glemmer alt om hr. Garcia. Måske vi ses på landslejeren

MVH Mads
Index
64227: sv: sv: sv: handel - udenlandsk kontakt (03-06-2008 20:50:58) (svar på 64226)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.50.102.169)
Fuldstændig korrekt, som Henning skriver her ( og også i en lignende tidligere tråd: http://www.dlrk.dk/s/r.asp?w=103&indslagid=61040#61040 ).

Sælg aldrig din bil på en udenlandsk check, med mindre du kan få køber til at vente med at afhente bilen, indtil dit pengeinstitut har meldt klar på checkens godkendte clearing.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Index
64263: sv: sv: sv: handel - udenlandsk kontakt (04-06-2008 15:03:17) (svar på 64226)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.194.34.103)
Hej Mads

Ja, hold dig langt væk. Det er ikke dyrer for køberen at udstede en international check end at overføre pengene direkte til dig fra udlandet. Så hav kontanter i hånden! Checks duer kun hvis de er banknoterede (så banken garanterer for pengene). I løbet af de første 4 uger (tror jeg) kan køberen trække en check tilbage, selvom du har set pengene på din konto.
Index
64279: sv: sv: sv: sv: handel - udenlandsk kontakt (04-06-2008 17:44:07) (svar på 64263)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.49.252.85)
Nej, Thomas - så vildt er det heldigvis ikke :-)

Hvis vi tager udgangspunkt i en sag, hvor alt er i orden, kan KØBER ikke trække checken tilbage. Der er ikke fortrydelsesret på udstedelse af checks. Men det, som køber dog kan, er at nægte checkens indløsning, hvis den er er meldt bortkommet, eller den er forældet. I begge disse situationer vil sælger således ikke umiddelbart kunne indløse checken, hvis den dukker op, uanset at købers betalingsforpligtelse som sådan ikke er bortfaldet.

Men risikoen er selvfølgelig, at det er en sag, hvor alt ikke er i orden. Værst kan det tænkes, at checken er falsk. D.v.s., at underskriver, konto eller måske ligefrem pengeinstitut ikke er, hvad det giver sig ud for at være. I sådan et tilfælde er man selvsagt meget dårligt stillet. Næst værst kan være, hvis checken ikke er falsk, men måske dækningsløs. Så kan PENGEINSTITUTTET (men faktisk ikke køber) trække pengene tilbage, selv om beløbet umiddelbart ér indgået på sælgers konto. Det vil købers pengeinstitut dog typisk kun have en dag eller to til at gøre, efter clearingen er gået igennem. Hvis de kommer senere end det, vil "returneringen", som det hedder, kunne afvises.

Problemstillingen er i princippet éns med danske og udenlandske checks. Men det, der er med de udenlandske, er at i mange tilfælde, kan CLEARINGEN (i praksis tiden, fra checken er modtaget i sælgers pengeinstitut, til den når omkring evt. "mellembank" til den egentlige trassatbank), være rigtig lang - i ekstreme tilfælde helt op til 4 uger. Og derfor er det, at man ikke skal slippe bilen, før éns eget pengeinstitut har meldt klar bane.

I Danmark findes der to typer checks, som man kan regne for fuldt gyldige, dels de, der er udstedt af et dansk pengeinstitut (under forudsætning af, at de ikke er falske, men det gælder jo også med kontanter), og dels de, der er udstedt af en kontohaver selv, og dernæst "noteret" af et pengeinstut. Sidstnævnte ses i praksis faktisk aldrig mere.

Aller sikreste betalingsmiddel må være en overførsel til sælgers konto (vel at mærke, når den kan ses på sælgers konto), uanset om pengene skal komme fra DK eller udlandet. Og som Thomas skriver, så er det prismæssigt stort set hip som hap med gebyret for en overførsel contra checkudstedelse, når vi taler betalingsbeløb i tusindfold, som vi jo oftest gør med bilhandler :-)

Mvh Søren R.
90" 50th V8
- og sparekassemand :-)