tilbage

Land Rover Forum  

Index
11314: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (20-10-2003 17:42:57)
Frank Lund #6039, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.197.81.184)
Hurra! Jeg fik synet min 88" soft-top i fredags (en af dem fra forsvarets auktion i december).
Der var kun to bemærkninger. Den ene var om vægttavlerne - de er fikset og i orden nu. Den anden var om manglende adskillelse mellem varerum og førerrum.
Jeg havde på forhånd læst i dette forum om folk der havde haft problemer med "manglende adskillelse" til syn, og var derfor forberedt med de rigtige argumenter, men de prellede af - manden ringede endda et eller andet sted hen for at tjekke.
I dag var jeg så forbi med uddrag af Detailforskrifter for Køretøjer (kan ses på http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20001129005-REG) hvoraf det fremgår at...

"9.01.024 (2) Varebiler N1 med lukket varerum skal være forsynet med adskillelse mellem førerrum og varerum."

Men synsmanden mente, at varerummet _er_ lukket fordi der er sider på - det er ikke afgørende, om der er tag.
Og m.h.t. højden af adskillelsen, måtte jeg gerne lave den 4m høj, hvis jeg havde lyst (det kunne være sjovt at prøve).

Bilen er betinget godkendt og jeg skal ikke stille til omsyn, så jeg kunne jo bare være ligeglad og vælge et andet sted næste gang den skal synes, men jeg kan jo også vælge at tage det som en udfordring, for både i fredags og i dag sluttede den iøvrigt flinke synsmand af med at sige, at det var hans overbevisning indtil andet var bevist.

Så...
er der nogen, der har været igennem samme tur og har en skriftlig afgørelse fra bilinspektionen liggende, jeg kunne få en kopi af?

Jeg har snakket med Keld, men han har ikke umiddelbart andet end sund fornuft og gode argumenter, og det er tilsyneladende ikke nok.

P.F.T.
Frank Lund
Index
11316: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (20-10-2003 18:39:41) (svar på 11314)
Bjørn Lyngvig Enevoldsen #0811, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.215.230.215)
Hej Frank.Tillykke med bilen,det er en gammel diskution med synsmanden ,bilen er en åben varevogn det står i papirene fra millitæret ,importpapiret mener jeg,men glem det hele og vær glad for den er synet,husk synsmanden har næsten alrid ret ??? fordi hvis det passer ham kan han kasere din bil og så starter du forfra,min konklusion er lad det løbe lige igennem bare den bliver synet.
Index
11320: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (20-10-2003 21:15:16) (svar på 11314)
Jan Isaksen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.163.169.178)
Hej Frank


Jeg har en 109 softtop 1976 diesel. da jeg skulle syne den blev den kasseret pga at han ikke kunne læse stelnr. og da jeg var hos told og skat for at få lov at lave et nyt stelnr kiggede de på den mangelende adskillelse sagde de at der ikke skulle være en pga softtoppen.
Da jeg var til syn med den kigggede han på det og kiggede så i en bog og sagde at den ikke skulle være en så den blev synet uden problemer.
Det var i silkeborg så der ved de hvordan det skal være *SS*

Hilsen Jan Isaksen
Index
11324: sv: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (20-10-2003 23:50:28) (svar på 11320)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjy (medlem) (ip-adr: 80.161.32.236)
Hvis Du monterer en adskillelse på 4 meters højde, får Du bilen aldrig synet ! Max højde for køretøj i DK er 4 m !
Index
11328: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (21-10-2003 02:29:35) (svar på 11314)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.41.184.105)
Hej Frank hvis du vil gå videre med sagen så kan du jo prøve at skrive i det spørgeforum der er på Bilsyn.dk og høre hvad de siger til sagen. Vi har selv en 88" med soft top og da jeg skulle have den synet første gang i Vejle for mange år siden bad jeg dem om at undersøge sagen inden jeg kom til synet, de mente også umiddelbart at der skulle laves en skillevæg, da jeg så kom til synet gav de mig ret i at der ikke skulle være en. Desuden hvis du nu kørte til syn uden top og stativ, hvad skulle væggen så gøres fast i?
Jeg har siden fået synet bilen uden problemer både i Vamdrup og Erritsø.
Desuden kan der jo slet ikke være nogen tvivl om at et lukket varerum er det det siger "et lukket varerum", alt andet ville hedde et lad.
Index
11353: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (22-10-2003 09:55:12) (svar på 11314)
Paul Carsten Pedersen #5665, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.29.207.6)
Hej Frank.
Efter dit første indlæg tog jeg mig sammen i mandags og ringede til Færdselsstyrelsen, der er myndighed for Bilinspektion, da jeg har haft præcis den samme diskussion hver gang jeg har været til syn med mine biler. Den meget venlige ingeniør forklarede, som du rigtigt har fundet, at der kun er anvisning for lukket varerum og lukket førekabine SBI pkt. 9.01.024. Landrover med soft top har åbent varerum og åben førekabine. Den type ikke er beskrevet og er derfor ikke omfattet af krav til adskillelse. At der ikke er krav til den type skal man slutte udfra, at ud fra princippet...det, der ikke er forbudt, er tilladt... Han referede desuden til en prøvesag med Citroen Mehari som blev tilladt på gule lader uden adskillelse. Han lod desuden forstå at synsassistenten kunne blot skal ringe, så ville Styrelsen hjælpe med fortolkning. Meget hjælpsomt og godt nyt for alle os med ragtops.
Index
11354: sv: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (22-10-2003 10:11:52) (svar på 11353)
Frank Lund #6039, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 130.225.25.165)
Paul, du kunne vel ikke lokkes til at bede manden om en skriftlig redegørelse, som vi kunne scanne ind og lægge her på klubbens hjemmeside?
Jeg tror det vil lette livet for mange synsfolk.

Tak til alle, der har kommenteret.
/Frank Lund
Index
11356: sv: sv: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (22-10-2003 13:11:34) (svar på 11354)
Søren Møller #5023, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.68.56.33)
Kære alle,
Det lyder jo godt. For min 88" fra 1981 synes det dog problematisk at der på registreringsattesten står at bilen er en "lukket varevogn" - så vidt jeg husker. Hvis jeg fremviser den med soft-top er den jo ikke længere en lukket varevogn. Hvordan kombineres dette med det faktum at man jo gerne må skifte top på en serie bil fra 1981? Skal den fremstå ved syn som den type den oprindeligt er synet som?
Tak for god og værdifuld diskussion.
/søren
Index
11380: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (24-10-2003 13:42:21) (svar på 11314)
Karsten Bøgvad Jensen #5867, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 212.237.247.55)
Hej med jer.
Jeg ville lige hører jer ad nu da emnet er oppe, om jeg godt må køre min 110" til syn unden tag når der står i reg. attesten at den er med lukket kasse. (såfremt der seler +add.lib. lov krav)?
tak
mvh. Karsten
Index
11385: sv: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (24-10-2003 23:29:56) (svar på 11380)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjy (medlem) (ip-adr: 80.62.164.40)
For at komplicere sagen yderligere, så er alle Serie-biler og Defenders åbne varevogne, idet taget er løst monteret. Det er også grunden til, at en LR-bus ikke kan indregistreres til erhvervsmæssig personbefordring. Disse to forklaringen fik jeg for en del år siden fra Justitsministeriets Færdselssikkerhedsafdeling ! Men forvent nu ikke, at I blot kan pille alle gitre ud. De fleste synsfolk ville nemlig stejle...
Index
67610: sv: sv: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (08-08-2008 21:16:52) (svar på 11385)
Jesper vinding (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.62.132.80)
Hejsa folkens

Er der nogen som har dette på papir da jeg nok skal i rette ang denne megen omtalt sag
pga en emsig mc betjent

Så håber at der er nogen som kan hjælpe med den ene eller andet særlig tidlige domme eller offentlige skrivelser eller mske en advokat som kune ha lyst til at prøve den sag så vi alle kan køre rundt med soft top uden at skulle tænke på denne adskilledelse

håber der er nogen

Jesper vinding
Index
67621: sv: sv: sv: sv: Adskillelse af varerum og førerrum på softtop (08-08-2008 22:11:02) (svar på 67610)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.87)
9.01.024 Varebil N1
(1) Varebil N1 skal være forsynet med hjulafskærmning efter reglerne for personbil
M1.
(2) Varebil N1 med lukket varerum skal være forsynet med adskillelse mellem førerrum
og varerum.

Pil softtoppen af og tag fotos af bilen, som intet lukket varerum har.

Så møder du bare selv op i retten og fremlægger billederne for dommeren.

Du behøver ingen advokat til at bistå dig.... ellers henvend dig til FDM, hvis du er medlem dér.

Dermed skulle den ged være barberet.

MEN, det af bl.a. Land Rover tilbudte adskillelsessystem for softtopper er en sikkerhedsindretning, som jeg ville sætte pris på. Det er dog en holdningssag.