Efter at have været Defender-løs i nogle år, står der nu en fin årgang 2004 i indkørslen. Alt er tip top på nær oliefyret, som jeg håber at kunne få lidt gode råd til. Selve fyret fejler ikke noget(har haft alt skilt ad og checket), men jeg har problemer med at få fyrets vandpumpe til at få gang i cirkulationen, da der er luft i systemet. Det resulterer i at fyret slukker på overophedningen.
Fyret er placeret vandret i overkanten af højre forskærm.
Jeg har udluftet og udluftet, men det virker som om at der skal noget andet/mere til. Fyret kører fint når motoren kører, formentligt fordi at motorens vandpumpe hjælper med cirkulationen, men når motoren slukkes taber fyrets vandpumpe suget, det overhedes, der dannes damp (som forstærker luftproblemet), og fyret slukker.
Jeg har i tidligere indlæg læst at en løsning kan være at montere af en slange mellem bunden af ekspansionsbeholderen og trykslangen fra fyret( dvs mellem fyr og varmeapparat). Umiddlebart kan jeg ikke se logikken. Jeg vil mene at slangen skal sidde mellem ekspansionsbeholderen og sugesiden at fyrets vandpumpe.
Hvis der er nogen, som har erfaring med dette, vil jeg være taknemmelig for nogle råd, så jeg kan få det fyr til at virke. Mvh Nils