tilbage

Land Rover Forum  

Index
76620: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 15:30:54)
Jakob Arthur Andersen #8253, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 83.92.51.126)
Hej Alle!

Jeg har to lidt ærgelige ting jeg skal have fat i :)

1. Jeg kører serie 3 2.25 diesel, og mit oliefilter indsats er utæt (mere end hvad godt er). Jeg har to gange skiftet pakning og filter, renset godt af osv. men lige lidt hjælper det - jeg har hørt man kan få en konvertering til skrueoliefilter som skulle holde tæt, men jeg kan ikke finde ud af hvor jeg evt. kan købe denne konvertering...

Hvis nogen ved hvor denne kan skaffes, ville jeg blive meget glad :) evt. brugt

2. Jeg er på jagt efter to inderskærme (dem der sidder i forkærmene og er boltet fast i torpedoen) hvis nogen ved hvor jeg finder disse, vil jeg ligeledes blive meget glad :)
(også evt. brugte, men i god stand)

3. Jeg har forsøgt at handle med et medlem af klubben (jeg ønsker ikke at hænge vedkommende ud her) MEN, sagen er den at denne person har haft nogle dele til salg på roverbørsen, og jeg har overført penge til hans konto, men uden at modtage de dele han skulle sende til mig :(

Jeg har flere gange kontaktet vedkommende for at høre hvorfor jeg ikke har fået mine dele, samt bedt om at få pengene tilbage hvis ikke jeg kunne få de dele, men uden svar (det skal lige siges det er et stykke tid siden jeg overførte de penge).

Jeg har givet sælger et ultimatum, enten sørg for at delene er sendt til mig snarest, eller pengene retur. Selv om det ikke er så mange penge, føler jeg mig ærligt talt lidt røvrendt, hvilket er ærgeligt, da jeg ellers er rigtigt glad for vores klub og det der følger med.

Mit dilemma er: skal jeg ved endt dato for ultimatum nævne ham for klubbens bestyrelse, eller politianmelde vedkommende? jeg er ikke tilhænger af nogle af delene da det kun fører negativt med sig, men jeg vil samtidigt gerne have mine dele, eller mine penge tilbage... nogen forslag?


Hilsen Jakob
Index
76627: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 16:32:39) (svar på 76620)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.164.64.106)
1. spørg hos Meldgaard - se link - mener at have set det som Britpart del.
2. sæt en annonce ind på Roverbørsen - eller spørg dem, som hugger... Tohuse, måske Vogter eller Henrik Odgaard
3. Prøv at få banken til at trække beløbet tilbage igen. Ved ikke, om det kan lade sig gøre. Det er nok mere et civilt søgsmål, men jeg ville simpelthen ************************************************* < ja, det ville jeg, men det kan jeg bare ikke offentliggøre her. Hvis ultimatet er udløbet, ville jeg henvende mig til klubledelsen.

4. TAKT og TONE klubmedlemmer iblandt.... det er nu fr anden gang inden for to dage, at der her på Forum fremkommer oplysninger om, at et medlem føler sig snydt af et andet.
Det er desværre ved at være god tone. Jeg har selv været udsat for det samme.
Derfor anbefaler jeg, at man kun handler efter skriftlig aftale, hvis der skal betales for varen.
Skammeligt, at det er blevet sådan.
Index
76631: sv: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 16:55:40) (svar på 76627)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 94.191.242.103)
Citat:
Hvis ultimatet er udløbet, ville jeg henvende mig til klubledelsen.
Citat slut.

Er det sådan at klubledelsen hæfter for tab medlemmerne måtte lide i handel via Roverbørsen??

Almindelige bankoverførsler kan ikke trækkes tilbage. Det kan kun betalinger via kreditkort.
Så altså må klubledelsen vel til lommerne?

mvh
Knud
Index
76633: sv: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 17:07:33) (svar på 76627)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.48.116)
Som medlem af klubbens hovedbestyrelse vil jeg prøve at svare på ovenstående.
Jeg vil ikke tage stilling i den enkelte sag, men komme med generelle betragtninger.

Som udgangspunkt er den ultimative løsning et civilt søgsmål.
Absolut ikke nogen indbringende løsning, men altså den "rigtige" hvis man nu spørger.

I hovedbestyrelsen har vi vendt og drejet spørgsmålet og kommet frem til, at vores rolle i sådanne sager, vil være mægling.
Dvs. at vi, som mellemled, vil prøve at få genoptaget kommunikationen mellem parterne, for som regel er sagen gået i hårdknude, hårdt mod hårdt.

Som medlem i en interesseorganisation kan man altid forespørge hovedbestyrelsen om råd og vejledning, og vi vil gerne bruge tid på medlemmernes sager.
Men som skrevet, vi afgører ikke sager, vi hjælper parterne med selv at finde en brugbar løsning.

Det er ikke løsningen at lægge "den anklagede" her på Forum, det er selvfølgelig meget fristende, men af hensyn til resten af medlemmerne og klubbens øvrige virke, er det ikke en brugbar løsning.
Og så hører vi som regel kun sagen fra én side.

Hovedbestyrelsen (undertegnede) har løseligt talt med jurist Lars Ellegård, om det ville være muligt for klubben at oprette et udvalg for juridisk vejledning og vi var begge enige om, at det kun ville kunne bære, at være en juridisk vejledning, da klubben ikke har recurser til at købe sagkyndig bistand med møderet for domstolene osv.
Den arbejder vi videre på.

Med venlig hilsen
Kenneth Poulsen
Formand


Index
76636: sv: sv: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 17:21:14) (svar på 76633)
Lars Torp Madsen #7814, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 89.239.252.230)
Jeg synes det er lidt unfair, at begynde at inddrage bestyrelsen eller der bliver skabt en forventning om at bestyrelsens sparsomme kræfter skal bruges på mæglervirksomhed.

Det ville jeg tror hurtigt at en sådan ordning kunne løbe af sporet og jeg synes bestemt ikke at det er en rimelig forventning at have til klubledelsen.

Det eneste forhold jeg kunne tænke mig, var at man tog action på at få udelukket en desideret svindler fra at annoncere. Det er en balancegang - for hvornår skal man så til at have anmelderi etc.

Mvh
Lars


Index
76637: sv: sv: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 17:22:41) (svar på 76633)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.95.107.216)
"Af hensyn til resten af klubbens medlemmer og klubbens
øvrige virke er det en mindre god ide at lægge en charlatans navn på nettet!! Personligt vil jeg sætte stor pris på at vide hvem man i hvertfald ikke skal handle med!!
I øvrigt kan du afhente et filterhus vederlagtsfrit hos "undertegnede" så nu er dette ikke en salgs/købesann.
mere.
Index
76639: sv: sv: sv: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 17:42:57) (svar på 76637)
Steen Hansen #7885, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.61.162.170)
Hvis man ønsker at have et spinon filter på har Wiberg & Wiberg en løsning, hvor man sætter en dims på hvor der også er mulighed for at have olie tryk/temp føler på


Steen
sIIa 1962
Index
76643: sv: sv: sv: sv: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 18:28:36) (svar på 76639)
David Bjerregaard #2217, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.165.149.29)
Jeg er ked af at høre at et klub-medlem har opført sig dårligt!, men egentlig vil jeg sige lidt om olie filtret!
Personligt er jeg mest glad for insats filteret, (jeg havde et mere moderne bil før!) man skal bare være lidt forsigtig når man skifter pakninger. Være helt sikker på at du har pillet den gammel ude, og sæt den nye omhyggeligt på plads. Husk at de er firekantet i tværsnit, så hvis man vrider den, så er der garanti for utæthed!
Til gengæld, når man har fundet fidusen, så bliver de altid tæt, og filtret er en lise at skrue af igen, til den tid. Go Arbejds Lyst, David.
Index
76649: sv: sv: sv: sv: sv: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 19:38:44) (svar på 76643)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 94.191.242.103)
Personligt holder jeg mest af indsatsfiltrene, under iagttagelse af Davids formaninger, idet man her har mulighed for at følge med i motorens tilstand.
Når man vasker sin filterskål, kan man se hvad der er bundfældet i skålen.
Ligger der et godt lag aluminiumssnask i bunden, kan man godt belave sig på at skifte lejer eller tilse sine stempler. Måske er den olie man kører med ikke god nok?
Ligger der metalstykker, skal man nok ikke drage på en afrikatur, uden først lige at se på motorens indre dele.
Faktisk kan man godt forhindre et stort og dyrt sammenbrud ved at gribe ind i tide.

mvh
Knud
Index
76658: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: oliefilter og inderskærme (06-02-2009 20:57:56) (svar på 76649)
Jakob Arthur Andersen #8253, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 80.198.45.182)
Jeg vil også helt klart selv sværge til insats, netop pga. det I nævner. Nu skal det lige siges at jeg arbejder som mekaniker til dagligt og selv er EKSTREMT pertentlig med mine egne biler, og derfor bliver de også vedligeholdt nogle gange lidt ud over det almindelige service :)

Da jeg lige havde købt bilen, fik den som noget af det første et filter og et olieskift, på trods af hvad sælger sagde... det er en god vane jeg har (syntes jeg selv) og før jeg skiftede det, væltede det også ud med olie fra insatsen... plus at det så ud som om det ikke var blevet skiftet eller renset i insatsen i laaaang tid :)

Grunden til at jeg gerne vil have det andet, er at på trods af min monteringsopmærksomhed, og meget nøje afrensing er det stadigt utæt (dog ikke lige så meget som før), og det er efterhånden lidt irreterende, og så vil jeg godt bare skifte til noget nyt jeg ved virker... men jeg vil lige undersøge de løsninger jeg har fået info om.

mht. den dumme handel, tror jeg at jeg vil rådføre mig med kenneth, før jeg gør noget som helst i den afdeling, hvis ikke der sker noget nyt. Jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at hænge vedkommende ud her på siden, lige meget hvad, for det fører ikke noget godt med sig.

Og verner, jeg sender dig lige en mail, så kan vi lige snakkes ved ang. det filterhus - tak :)

Tak for input :)

S3 racer hilsen (90km/t) Jakob.