tilbage

Land Rover Forum  

Index
85760: Fartpilot og omdr.tæller (17-08-2009 15:45:04)
Hans Hybschmann (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.243.183.124)
Til Defender Td5 motor årgang 2006.
Nogen som har erfaring med montering af omdrejnings- indikator samt fartpilot ?
Mvh Hans Hybschmann
Index
85765: sv: Fartpilot og omdr.tæller (17-08-2009 20:57:15) (svar på 85760)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.51.175.40)
Hej Hans

Jeg monterede en omdrejningstæller i min Defender TD5 2001, ligesom jeg testede lidt på løsning med cruise kontrol. Sidstnævnte fik jeg dog ikke permanent monteret inden jeg solgte bilen, med begge dele er relative lette at implementere da de er integreret i ECU’en. Med andre ord er disse projekter ikke svære hvis man har lidt TD5 ECU dokumentation og kan betjene en loddekoble.

Mvh,
Henning
Index
85772: sv: sv: Fartpilot og omdr.tæller (17-08-2009 23:23:26) (svar på 85765)
Stig Damgaard Hansen #7689, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.161.117.162)
Hej Hans,

i begge tilfælde findes der både uoriginale og originale (eller noget der ligner) løsninger.

Omdrejningstæller: Når det drejer sig om omdrejningstæller, kan man købe en original der monteres i stedet for uret. Man kan evt. flytte temperatur- og tankmåler et hul væk fra speedometeret, så omdrejningstælleren kommer til at sidde ved siden af speedometeret.
Ledningsmæssigt sluttes omdrejningstælleren til stikket ved styreboksen, dette er en let løsning.

Den uoriginale løsning er en universal omdrejningstæller for dieselmotorer købt i en biltilbehørsforretning. Denne kan også monteres i stedet for uret eller i en universal holder andetsteds i bilen.
Ledningsmæssigt skal denne sluttes til generatoren.
Dette gør at endedækslet på generatoren skal afmonteres, og der skal laves et hul i dækslet til ledningen.
Efterfølgende skal omdrejningstælleren kalibreres vha. en omdrejningstæller, der kan måle omdrejninger på remhjulet for enden af krumtappen.
Denne løsning er ikke lige så let som den originale, der er kalibreret fra fabrikken.

Min egen løsning er en VDO-omdrejningstæller fra Bilcentret monteret på generatoren.


Fartpilot: Der findes ingen original fartpilot til Defender TD5, men der er noget der ligner. Funktionen er bygget ind i styreboksen, men Land Rover har åbenbart valgt ikke at bruge den i det færdige produkt. Men da den jo er i styreboksen, er det kun et spørgsmål om nogle kontakter og noget ledning.
Der findes instruktioner på nettet, men jeg vil anbefale at købe et færdigt sæt hos en udenlandsk udstyrsforhandler. Jeg har ikke set produktet til salg i DK.
Dette sæt består af kontakter og ledningsnet med de rigtige stik, så det er nemt at montere. Jeg har købt mit sæt hos Nakatanenga (er på DLRK´s linkside), og det tog ca. 1½ time at montere. Fartpiloten virker upåklageligt.
Umiddelbart virker denne metode kun på MY02 og nyere, da de har en anden styreboks.
Hvis man har ændret gearingen i transfer-gearkassen, virker piloten vist ikke i femte gear, da motoromdrejningerne derfor ikke stemmer overens med nogle parametre i motorstyringen. Derfor, spørg leverandøren, hvis du har ændret gearing.
Der findes utallige uoriginale fartpiloter, hvoraf mange er ganske udmærkede, men det er mit indtryk, at de alle kræver et større montagearbejde, da piloten skal have impulser fra både kobling, brems, speeder, og motor - samt der skal være mekanisk forbindelse til speederen.

Håber, at mit indlæg kan være til hjælp..

Mvh. Stig Hansen
NVSJ 7689
Index
85777: sv: sv: sv: Fartpilot og omdr.tæller (18-08-2009 00:59:43) (svar på 85772)
Hans Hybschmann (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.243.183.124)
Kære Henning og Stig
Mange tak for svarene, rigtig flot Stig. Lidt pudsigt at værkføreren i Kalundborg ikke kendte til montering af fartpilot i en Defender. Er min Defender en MY 02 når den er fra 2006 ? Du bor vel ikke på Sjælland Stig ?
Mvh Hans Hybschmann , Ringsted
Index
85778: sv: sv: sv: sv: Fartpilot og omdr.tæller (18-08-2009 07:16:51) (svar på 85777)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.54.13.116)
MY 02 = Model Year 2002
Index
85796: sv: sv: sv: sv: Fartpilot og omdr.tæller (18-08-2009 22:36:49) (svar på 85777)
Stig Damgaard Hansen #7689, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.161.117.234)
Hej Hans.

Jeg bor i kalundborg, og du er velkommen til at kontakte mig.

Mvh
Stig
NVSJ 7689