87813:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Køre terræn tæt på KBH? (30-09-2009 09:20:44) (svar på
87808)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 62.243.4.11)
Mainstream og beskyttet verden - det var nogle af de bedre, Knud :-)
Men som du skriver, så kan vi kun udtale os om forhold, vi selv kender til. Og må jeg i den forbindelse godt lige få noteret i din bog, at jeg har mit daglige virke i en lille sparekasse med knap 60 ansatte. Sparekassen er en selvstændig, uafhængig institution uden aktionærer, uden vilde bonusordninger, uden vilde engagementer i københavnske ejendomsprojekter og uden al mulig anden slags fordomsomspundne aktiviteter og tilstande, som der verserer lige så megen generel fejlopfattelse af om branchen skåret over én kam, som der tilsyneladende i både dit og Verners tilfælde gør f.s.v.a. diverse forvaltninger. Faktisk er vi i al beskedenhed helt nede på jorden - og ikke mindst med fingrene langt nede i jorden både i bogstaveligste forstand og overført betydning.
F.s.v.a. de Wild West tilstande med divergerende afgørelser, du måtte mene at have oplevet utallige af, så kan jeg jo kun bestride dette generelt, da jeg ikke kender de enkelte tilfælde. Men lige som Niels-Erik har også jeg en samlever, der er embedsmand(-kvinde) ved kommunen, jeg har kollegaer, der tidligere har været ansat ved det offentlige i både kommuner og ved SKAT, og jeg har ikke mindst gjort mig selv den ulejlighed faktisk at sætte mig ind i (bl.a. gennem mine studier), hvordan vort samfund - herunder offentlige forvaltninger - er reguleret. Og heraf kommer både min generelle TILLID til systemet og min FORSTÅELSE af, hvorfor det nogle gange bare ér, som det ér, og hvorfor det i hvert fald langt oftest IKKE er embedsmændene, man skal skyde efter, når en given afgørelse er gået én imod.
Det er sådan, at der for offentligt sagsbehandling i DK gælder de såkaldte almindelige forvaltningsretlige regler, herunder princippet om, at forvaltning skal være lovmæssig, hvilket betyder, at myndighedernes afgørelse ikke må være i strid med lovgivningen samt, at afgørelsen skal have hjemmel i en lovbestemmelse. Og mener man som borger, at noget ikke er gået rigtigt for sig ved en given afgørelse, findes adskillige (uafhængige) anke-/rekurs muligheder, såvel administrative som ved landet domstole, gennem hvilke det vil være muligt både at få prøvet, om de rigtige regler er lagt til grund for afgørelsen, og om de skøn, forvaltningen måtte have foretaget, er saglige. Alt dette SIKRER, at man undgår den magtfordrejning, nogle gerne vil rette så urimelig megen spredhaglsbeskyldning om, og at man rent faktisk får truffet de afgørelser, der er rigtige set i forhold til gældende ret (herunder også selv om de måtte opleves nok så urimelige). Så kan det være, man er uenig i gældende ret, men det er ikke embedsmandens skyld, at den er, som den er. Og det er heller ikke domstolenes skyld. Her må man, som Niels-Erik også skriver det, rette skytset mod de, der repræsenterer flertallet - de respektive lovgivende forsamlinger.
Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT