94165:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvordan importere køretøj med dataerklæring osv (16-02-2010 16:05:35) (svar på
94152)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 62.243.4.11)
Verner, du har simpelthen de pudsigste og mest uretfærdige kommentarer nogle gange.
Som det sikkert vil være nogle bekendt, forsøgte jeg i 2005 at importere en LR, som havde haft sine første leveår i et østland, og som siden via en flyttegodsordning, der delvist kan sammenlignes med den danske, var blevet registreret i Tyskland, hvorfra jeg havde hjemkøbt den i den tro, at registrering i DK dérfor ville blive en ren formsag.
Grundet flere forskellige forhold med udspring i bilens alder, manglende katalysator, udstødningsværdier, euro-norm, og hvad det nu handlede om altsammen, måtte jeg til sidst opgive mit forehavende. Dén bil kunne bare ikke godkendes i DK. Og jeg måtte derfor sælge den tilbage til Tyskland
Forinden jeg måtte opgive, nåede jeg imidlertid både at være i gentagen kontakt med Land Rover Danmark (jeg husker ikke, om det var dig, Ib), som faktisk på trods af, at der jo var tale om privat import, gav mig ualmindelig megen nyttig, venlig og serviceminded rådgivning om, hvilke udfordringer jeg stod overfor, i kontakt med en lige så serviceminded Færdselsstyrelse, og med skattemyndighder, synsmyndigheder og diverse klubkammerater både her på forum og udenfor, som også alle var rigtig venlige og hjælpsomme - nogle sågar også med helt ekstraordinært spændende idéer, som jeg imidlertid ikke ønskede at forfølge.
Ingen kunne imidlertid trylle, og i takt med min egen stigende indsigt i problemstillingen og de regler, der regulerede området, forstod jeg, at mit forehavende var dødsdømt, og at kun var én at pege fingre af, nemlig mig selv.
Og måske er sidstnævnte en erkendelse, man ikke altid skal være så bange for også at kunne nå frem til. Nemlig at det ikke bare kategorisk er alle andres skyld, når noget går én imod. For det er det ikke.
Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
A3 SB 1,8