Det er efterhånden blevet en tradition, at vi er nogle vennepar, der tager til Løkken i den weekend, hvor Beacktouren afvikles.
ved godt at det ikke er et Land Rover arrangement, og godt det samme.
Må tilstå, at jeg sidder tilbage med en noget dårlig smag i munden, over at være "en af dem med monster 4x4 biler.."
Vejret var perfekt, der var masser af biler, og et skønt område. Dette burde være rammerne om et perfekt arrangement.
Det blev dog noget skæmmet af, at kun tilfældigheder gjorde at ingen kom (alvorligt) til skade.
Jeg har aldrig set så mange almindelige sikkerhedsregler, og almindelig sund fornuft blive tilsidesat i den grad.
En fotograf havde nær fået en trækkrog med sjækel i hovedet, da en svejsning sprang. En større skare af mennesker kunne lige så godt have fået en wire i hovedet, i stedet for at den endte i vandet bag den strandede bil.
Der blev indtaget alkohol, og tomme flasker smidt ud af bilerne. Der blev kørt race på stranden, med sidelæns kørsel med +80 km/t.
Ovenstående oplevet på under en time. Der er sikkert mange flere skrækhistorier.
Er det virkeligt det billede vi 4x4 folk ønsker at udstille for omverdenen ???
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at folk ikke aner hvilke kræfter der er i spil, når de benytter deres legetøj.
Med skamfulde hilsner...
Paw