Forurening og ikke mindst hvor den stammer fra, er mange ting! Nu har jeg været på strandhugst på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside og fundet meget interessant. (DMU er nedlagt pr. juli i år og af asken er genopstået Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU))Her er lidt af det sjove(??):
Fra udgivelse år 2007:
"Flere dieselbiler i gaderne har stoppet faldet i forureningen med det sundhedsskadelige NO2, kvælstofdioxid, i byluften. For nogle stærkt trafikerede gader ses stigninger i NO2 fra trafikken. NO2 kan dog fjernes med en katalysator, men selv med en katalysator på alle dieselbiler vil der være problemer med at overholde grænseværdierne i de mest trafikerede gader i 2010. Det viser en ny analyse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet......
.....
Langt fra alle dieselbiler kan dog af tekniske årsager udstyres med SCR-katalysatorer. SCR-katalysatorer er udviklet til tunge køretøjer. Der er tale om relativt komplicerede systemer, der ikke kan anvendes på personbiler uden betydelig videreudvikling af teknologien.
NO2 kan således ikke fjernes fra eksisterende dieselpersonbiler med eksisterende teknologi. Og eftermonteringsteknologi til eksisterende personbiler er for tiden stort set ikke eksisterende.
NOX-katalysatorer til dieselpersonbiler er under udvikling frem mod, at EURO 6-normer for dieselbiler træder i kraft omkring 2015, hvor der sker en betydelig skærpelse af emissionskravene for dieselbiler."
Se det i sammenhæng på dette link:
http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2007/10/dieselbiler/Andet spændende:
Luftforurening koster samfundet milliarder
En dansk forskergruppe har udviklet et integreret modelsystem til at kunne opgøre luftforureningens helbredsmæssige omkostninger. I en ny rapport opgør de hvor meget de forskellige samfundssektorer på landjorden samt den internationale skibsfart hver især bidrager til samfundets omkostninger.
Luftforureningen har væsentlige skadelige virkninger på vores helbred og velbefindende. Det har store samfundsøkonomiske omkostninger som en dansk forskergruppe nu har sat tal på.
De samlede omkostninger
Der er i sandhed tale om store tal. Hvis man kun ser på den luftforurening der stammer fra de landbaserede danske kilder, når forskerne frem til at de samlede helbredsrelaterede omkostninger – kaldet eksterne eller indirekte omkostninger - i hele Europa i år 2000 udgjorde 37 milliarder kr.
De samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger inden for Danmark pga. den totale luftforurening fra alle kilder både inden for og uden for Danmark udgjorde 34 milliarder kr. årligt i år 2000 faldende til 19 milliarder i år 2020 baseret på de tiltag som udgør EU’s strategi på området.
De totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger i hele Europa pga. den totale luftforurening udgjorde 6.000 milliarder kr. årligt i år 2000, faldende til 4.000 milliarder kr. i 2020.
For den internationale skibstrafik fra hele den nordlige halvkugle har forskerne opgjort skibstrafikkens andel af skader på helbredet i Europa til at koste 435 milliarder kr. årligt i år 2000 stigende til 480 milliarder i 2020 pga. den generelt stigende skibstrafik. De tilsvarende tal for Danmark er henholdsvis 6 milliarder i år 2000 og 3,6 milliarder i år 2020. Tallet for Danmark falder pga. indførelsen af restriktion på svovlindholdet i den tunge olie som skibene sejler på i Østersøen og Nordsøen. Helbredsomkostningerne fra skibstrafikken stammer hovedsageligt fra partikeldannelse som følge af udledninger af svovldioxid og kvælstofoxider samt udledning af primære partikler.
Fordeling på sektorerne
Forskerne har som nævnt set på hvor meget de enkelte sektorer i Danmark bidrager til samfundets omkostninger i år 2000. Resultaterne kan ses i tabellen herunder, som viser hvor meget de enkelte sektorer bidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening (bidrag til de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger i henholdsvis Europa og Danmark fra danske landbaserede emissioner i år 2000).
Resultaterne viser at de største bidrag til de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark stammer fra landbruget, vejtrafikken, store centrale kraftværker, boligopvarmning, andre mobile kilder (fx ikke-indregistrerede køretøjer) og decentrale kraftværker. For landbrugets vedkommende er helbredseffekterne relateret til udslippet af ammoniak, som omdannes til ammoniumnitrat og ammoniumsulfat og derved bidrager til dannelse af partikler i atmosfæren. Boligopvarmning er domineret af udslip af partikler fra brændeovne.
Forskerne gør opmærksom på at der er sket et fald i udslippet fra nogle sektorer siden år 2000 og at der derved også kan være sket en forskydning mellem sektorerne siden 2000. Fx er ammoniakudslippet fra landbruget gået ned med ca. 17 % fra år 2000 til 2009. Udslippet fra de store kraftværker er faldet væsentligt siden år 2000 (svovldioxid med 60 %, kvælstofoxider med ca. 50 %, primære partikler med ca. 27 %). Udslippet fra vejtrafikken er ligeledes faldet siden år 2000 (svovldioxid med 78 %, kvælstofoxider med 41 % og primære partikler med 37 %).
Seniorforsker Jørgen Brandt fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet forklarer:
”Vores overordnede beregninger for den totale luftforurening matcher med dem der tidligere er beregnet for det samlede EU. I vores integrerede modelsystem, beskriver vi hele kæden fra udslip fra de forskellige kilder over atmosfærisk spredning og kemisk omdannelse, eksponering af befolkningen, helbredseffekter og samfundsøkonomisk værdisætning af disse effekter. Systemet er udviklet i et interdisciplinært samarbejde mellem forskere inden for atmosfærisk modellering, sundhedseffekter og miljøøkonomi.
De væsentligste usikkerheder er forbundet med hvor godt vi kender udslippene af kemiske stoffer fra de forskellige sektorer (op til +/- 30%, afhængigt af sektor), samt hvor godt vi kender helbredseffekterne af luftforureningen. Med den viden vi har nu er vi ikke i stand til at skelne mellem helbredseffekterne fra de forskellige typer af partikler i atmosfæren, og vi forudsætter at alle typer partikler har samme skadevirkninger. Vores målsætning har været kun at medtage de effekter som er grundigt dokumenteret i den internationale litteratur og godtaget af World Health Organisation (WHO). I vores studie har vi desuden lavet følsomhedsstudier for at vurdere betydningen af forskellige skadevirkninger fra primære og sekundære partikler i atmosfæren, og resultaterne viste at dette ikke ændrer på de overordnede resultater. Resultater fra modelsystemet kan derfor bruges som beslutningsstøttegrundlag for politikerne når indsatsen på luftforureningsområdet skal prioriteres
Resultaterne viser at luftforureningen stadig udgør en væsentlig udfordring i Danmark. Heldigvis er emissionerne fra de landbaserede kilder generelt faldende og de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark forventes at falde med ca. 45 % mellem år 2000 og 2020. En generel nedbringelse af luftforureningen vil give en samfundsøkonomisk gevinst, samtidigt med at livskvaliteten generelt øges..
Her er linket:
http://www.ceeh.dk/Nyheder/marts_2011.htmlOg så er der lige et link om partikler:
http://www.dmu.dk/luft/stoffer/partikelforurening/hvorfrapartikler/Her er der så også lige en interessant grafik fra en forurenet gade i udkantsdanmark (København)
Man se, at "Trafik" jo ikke kun er udstødning, men også vej-og dækslid samt saltning og bremser! - og man se endvidere, at Trafik udgør en stor andel af forureningen, men dog ikke den største.
Det er bemærkelsesværdigt, at forureningen er stigende, i min optik kan det vel næppe være gamle dieselhakkere, der skal have skylden, dem bliver der vel efterhånden færre af, mens mængden af nye(ere) dieselhakkere er stigende.
Nu tror jeg, at jeg skal lidt ud i min gamle dieselhakker og nyde det gode vejr...
Jørgen Lundrup