Land Rover Forum  

Endelig ude at køre i den gamle serie IIA igen efter en langvarig koblingsoperation. Jeg var simpelthen nødt til at skifte hele gearkassen, og så var alt godt i 14 dage indtil koblingen satte sig urokkeligt fast. Så skifter vi da bare slavecylinderen også - man har vel ikke andet at lave! Men ak, heller ikke det var nok, så ud røg også hovedcylin-deren. Endelig i onsdags efter flere måneders stilstand var Den Engelske Patient på gaden igen.
Så i dag søndag en tur ned i sommerhuset for at male - havde glemt nøglerne, så det var bare hjem igen. På vejen mødte jeg 4 moderne Land Rovere, som jeg glad vinkede til. Men ikke en af dem gad vinke til sådan en gammel nar. Så jeg tænkte, at nu i eftermiddag så ville jeg sætte mig og skrive et farvel til disse moderne biler, som af en eller anden grund er for fine til mit selskab.
MEN jeg skulle lige først ned og hente min datter i Sandvig mellem Præstø og Kalvehave, og lige der midt på vejen begyndte patienten, som nu havde kørt upåklageligt i snart 3 timer efter at have gennemgået reparationer for 10.000 kr. at lyde mere end ubehageligt. Jeg kørte ind til siden og i det samme stoppede motoren helt. Jeg kunne ikke tørne den - heller ikke med håndsvinget. Motoren var simpelthen brændt sammen. Der stod jeg så midt på landevejen uden telefon og en død bil. Men så kom der heldigvis en Freelander forbi. Og ja, den kom virkelig forbi i ordets bedste betydning, for han ikke så meget som vinkede, men bare kørte forbi!!!!!!
Og det er så nu, at jeg kommer tilbage til overskriften: Farvel Freelander og Disco, jeg har faktisk netop løftet hånden til hilsen for aller sidste gang.

Jes Kroman
6037
Præstø

Ak ja, Jes

Jeg føler med dig. Der er sgu ikke meget grin i at stå på en øde landevej med en død bil og ditto telefon, og så opleve at en anden LR kører bare racer forbi.....men....måske var han ikke klubmedlem. Og måske var de fire foregående moderne Land Rovere heller ikke medlemmer af vores klub, og måske har de alle tænkt "hvem var ham, der vinkede mon? Og sikke en sjov, gammel bil han kørte i. Sådan én ville jeg også gerne have, men det måtte jeg ikke for min bedre halvdel m/k"

Jeg har endnu ikke kørt meget i min gamle 88´er, da den er under en gennemgribende restaurering, men jeg kender til "hilseproblematikken" fra min tid som motorcyklist. Og selv om man føler sig dum, når man for 9. gang rækker hånden ud og hilser, og den anden så ikke hilser igen, så opvejes det af den 10. gang, hvor man så får et smil og en vinken til svar. Det er i hvert fald min mening.

Jeg tror, at vi må acceptere, at der er mange, der kører Disco og Freelander, som har købt bilen for at kunne bruge den til tunge trailere, som arbejdsvogn eller for at kunne se smart ud foran caféen, og som ikke ANER noget om dlrk. Af os, der er tossede nok til at køre Seriebiler, 90/110 eller Defender, er der næppe nogen, der ikke kender klubben, men for mange af ejerne af de nye Land Rovere betyder det næppe det store for dem, om der står Land Rover eller Toyota Rav4 på snuden.

MEN!! For dem, som har behov for en bil, der er lidt hurtigere end serie og defender, MEN SOM STADIG GERNE vil køre i produkter fra Solihull, der er Disco og Freelander et fint valg. Og selv om de fleste af Freelander og Discoejerne måske ikke véd hvad dlrk er for noget, så er der stadig nogen der gør! Og dem agter jeg i hvert fald fortsat at hilse på. Så om jeg så skal løfte hånden forgæves til de første 99 freelandere, så vil jeg gøre det - og blive glad når nummer 100 så vinker tilbage!! :o)

Og trøst dig så med at du har en enestående pragtfuld bil - og så snart din motor er fikset kommer den på gaden igen, og snart er det forår, hvor du kan tage toppen af og køre gennem byen, og høste langt flere øjekast og beundrende pigeblikke, end ham, med 1 millionkroners Mercedes Cabrioleten....

Op med humøret.

RH Niels /6803 reg Øsj.

Lige mine ord!
Jes, bliv stædigt ved med at vinke.
Jeg kører hver morgen i min SIII gennem den sydlige del af Århus, der hedder Skåde. Her vrimler det med fine damer i Freelandere. Min egen udokumenterede fordom er at det er direktørfruer, der har fået en Freelander i morgengave som et plaster på direktørens dårlige samvittighed over endnu en gang at have forgrebet sig på sekretæren. Nåmennokomdet... Til at starte med hilste jeg på hver og en, men ingen vinkede tilbage, så på et tidspunkt gav jeg op - lige ind til en søvnig morgen hvor én af Freelanderne hilste på mig. Siden den dag hilser jeg på dem alle sammen igen. Flere af dem får efterhånden sådan et stift fremadrettet blik, når de får øje på mig, for de ved at jeg vinker til dem.
En anden god vinkehistorie er den jeg tidligere har skrevet om, om ham på den gule motorcykel, som jeg mødte flere gange på strækningen mellem Odder og Århus. Han vinkede til mig og jeg begyndte også at vinke til ham. Så en dag i Århus hvor jeg holdt stille for rødt lys, kørte han op på siden af mig og stak sit styrthjelmsbeklædte hovede ind gennem vinduet og sagde "sådan en har jeg også!", selvfølgelig med reference til Land Roveren.
Vink frejdigt videre!
/Frank

Hvis du satte dig ind i hvoffor Freelander oprindeligt blev lavet ville du muligtvis se anderledes på de glade ejere af Freelander.
Freelander blev lanceret som en Entry level model således at Land Rover kunne dækk ehele markedets segmenter - ligesom BMW kan. Med danske afgifter ser det dog en anelse anderledes ud, men den oprindelige ide er hentet fra BMW, med 300 serien som entry level, 500 serien til mellemlederen, og 700 serien til toppen. Når man så er pensionisn, er man tilbage i 300 serien. Dette er jvf. James Taylor i Bogen om Freelander.
På samme måde ville Land Rover gerne lave en Freelander til entrylevel, have disco til mell. ledere trinnet, og RR til toppen. De øvrige klassificeres de som arbejds biler.
Så Freelandere og Disco og RR er måske købt af brugere der ønsker et alternativ til en japaner, men har behov for en stationcar, men 4x4 egenskaber.
- At de færreste så har økonimi til både en 400.000 kroners 4x4 - og en ditto personbil, gør at du må trækkes med at se dem både i bybilledet, foran cafeen, og - ja i dette tilfælde kørende forbi dig, da det du havde brug for var:
1) Et Falck abonnement, hvilket ville være passende når man har en "ældre bil"
2) en Mobil telefon der virkede ( Ordenlig forberedelse, kontrol af udrustning)

Jeg har nu haft Freelander i 1 måned, og smiler og hilser løs på alle de serie biler jeg ser ( Da jeg før eller siden ender op med sådan en)- og nærer den dybeste beundring for bilen, men ingen - jeg siger dig INGEN - gider sgu hils epå en freelander, dette på trods af at bilen er overklistret med DLLR mærkater, HØVELTE mærkater o.s.v. :-)

Kære Jes, kære Niels, kære allesammen:

Høflighed er som en luftmadras: der er intet i den, men den tager stødene...

Der er stor forkel mellem status og kultur!

De kulturelle har ikke brug for status, mens de statushungrende har stor behov for kultur. De ved det bare ikke.

Lad os tøffe videre og hils på hinanden !

De bedste Land-Rover hilsner:

Dyt-Båt - Land-Rover er flot !

Kære Jes, Vink, Vink & atter Vink. Til sidst så synes Direktør Fruer, osv at det er måske lidt sjovt, måske enda lidt eksklusiv, a.la mandens loge, så begynder de at hilse igen. Så møder man vedkommende en dag ved købmanden, eller trænings center osv. Man får sig en snak. Hun/han, opdager at deres L.R.er andet og mere end bare et 'engangs køretøj'. Inden ret længe har bekendskabs kredset fattede budskabet, og der er pludselig mange, som hilser undervejs, siger 'Hej' ved købmanden,og får en snak ved trænings centeret. Alle får det sjovere! Tro mig, hvis det kan lade sig gøre i Skien i Norge, hvor jeg bor, så er det langt nemmere i Danmark!
Fortsæt endelig med den høflig/venlig hilsen. Det virker til sidst!

Hvor er Range Roverne henne i denne sammenhæng?
Jeg synes det er meget få, der i det hele taget hilser når man hilser fra en RR. Jeg har en 1986 RR Turbodiesel og hilser pligtskyldigt på alle af familien og jeg får helt dårlig samvittighed når jeg sidder og falder i staver og glemmer at hilse.
Da jeg for 20 år siden startede med RR og blev medlem af DLRK, blev jeg belært om at der var "hilsepligt", hvilket jeg tog til mig. Alle hilste tilbage også seriebiler. Da jeg i en årrække kørte 6-cyl 109" bus S3 fra 92-98 gik det også fint med tilbagehilsenerne også fra RR, men nu i disse år er det som "hilsepligten" er lagt på hylden.
Det vil glæde mig meget, hvis jeg nu kan blive bekræftet i at "hilsepligten" stadig gælder.
Jeg må skynde mig at tilføje, at jeg for et par dage siden mødte en 110" på Høve bakke, der bredt og mægtigt stoppede trafikken fra sin side, så jeg kunne komme over den trafikerede vej. Tak til dig der gjorde det!! idet jeg går ud fra at du er medlem.
Jeg hilser videre også selv om jeg ofte føler mig som et fjols!!
Jeg kan så til beroligelse fortælle at man inden for Jaguarklubben også hilste på hinanden tidligere, men i dag kigger flertallet med undren på en når man hilser. Her er det kun de rigtig gamle bilers førere der interesserer sig for at hilse.
Helt omvendt er det så inden for Mustangklubben. Her er folk ved at falde ud af deres biler for at vise at man har set hinanden. Der er meget hyggeligt og mit håb er da, at det bliver sådan igen, inden for DLRK.

MED VENLIG HILSEN :-) :-)
Knud

Kære Jes Kroman

Hvor skal du dog gå gruelig meget igennem før du rigtig kommer ud at køre. Først var det bremseslangerne, der drillede, så var det gearkassen og koblingen og nu motoren.
Du må have det som den lille prins der siger: Gennem trængslerne til stjernerne.
Det med at hilse det er en sjov ting. Når jeg kører i min 110" eller 101", så hilser de fleste Land-Rovere tilbage. Når jeg kører i min firma Land-Rover en tidligere NESA 130" crew cab så er der ikke ret mange, der hilser ud over de andre NESA biler. Sådan er verden underlig.
Op med humøret Jes, nu tror jeg ikke, der er ret meget mere, der kan gå i stykker. Vi glæder os til at se dig til klubbens arrangementer.

Mange venlige og varme hilsener

Steen 0411

Kære Steen, Jeg vil lige nævne at "Gennem Trængslerne Til Stjernerne" hedder på original sproget :- "Per Ardua Ad Astra". Det vil næppe undre at dette er Royal Air Force's motto. Royal Air Force er stor forbruger af Land Rover, Dog tror jeg ikke at det er grundlaget for valg af motto! Selvom det viser en ærke-Britiske holdning!
Hilsen Nordfra, David.

Hej David "mr. Rocky"

Din udlægning af mottoet er vist forkert....

"Gennem trængslerne til stjernerne" betyder at når man har fået nok af at bakse med gamle Land-Rovere køber man en Mercedes ;-)

Med RR hilsen
Claus

Gennem Trængslerne Til Stjernerne hedder på originalsprog 'Per Aspera Ad Astra' , mens 'Per Ardua Ad Astra' betyder 'Ad Den Stejle (Opstigende) Vej Mod Stjernerne', hvorfor sidstnævnte er RAF's motto. Mærsk bruger det første som motto.

Hej Jes,

Ja, verden går dig vist lidt i mod - håber du får ild i din serie IIA'er igen.

Jeg har efter flere år i RR, diverse 90'ere og 110'ere netop fået en Disco II. Jeg har altid hilst på alt hvad Land Rover har sendt på gaden, (hvis jeg da har set dem).

Forleden kørte jeg på en 2-sporet vej i Århus, hvor jeg gentagne gange vinkede til en person i en Seriebil der kørte i samme retning som mig, men uden resultat - til sidst måtte jeg simpelthen have hornet i bund for at prøve at vække stodderen - lige meget hjalp det - han fortsatte ufortrødent - men han var vist også konfirmeret da den første serie I'er rullede af samlebåndet...

Om han havde hold i nakken, var døv eller blot havde lånt bilen af naboen og var pisssebange for den vinkende idiot i "Toyotaen" ved siden af, må guderne vide, men jeg overvejede en kort overgang diskret at kaste min mobiltelefon ud ad vinduet og efter ham, så han ku' lære det...

Så det er altså heller ikke let at være Disco-kører, når de andre ikke vil lege med...

/Ib - nu med skarpladt vandpistol i Cubbyboksen...

Ja, I skal heller ikke vide jer sikre, når jeg kommer i discoen eller Freelanderen - får jeg ikke kontakt første gang, vil jeg ikke betænke mig på, at både blinke og dytte. Det resulterede fornylig i en meget vinkende 90"er ejer ved næste lyskryds - og det er da hyggeligt!!! Men, det bedste var nu næsten på min bedre halvdels arbejdsplads. Her parkerede hun mellem 2 stk. defendere i vores relativt nye disco og da hun sidst på eftermiddagen skulle hjem var defenderne forsvundet igen, men der var tegnet et fint hjerte i skidtet på discoen (så er det selvfølgelig man overvejer, hvorvidt hjertet var bestemt for discoen eller hende).

Fortsæt endelig med at hilse, selvom det kun er en ud af 10 der hilser igen, varmer det alligevel og giver følelsen af at det er en speciel bil vi lader os transportere rundt i.

Land Rover hilsen
Claus

Fra vores RR vinker vi til alt, hvad vi kan se - dels fordi vi altid har gjort det, og dels fordi jeg kan huske JEsper's indlæg for nogle år tilbage, hvor han skrev, at efter han have vinket til Frelandere i månedsvis uden reaktion, kørte han forbi en uden at vinke. Ud af øjenkrogen så han, at der i Frelanderen blev vinket panisk til ham, men det var forsent at returnere hilsnen. I flere måneder kikkede han efter denne frelander med dårlig samvitighed, da der måske sad en land rover ejer helt alene i verden, hvor ingen mere tog notits af ham.

Den eneste gang vi har set en LR 110 i nød var på motorvejen til KBH fra det Sydlige Sjælland, hvor vi stoppede, og jeg steg ud for at yde hjælp til et kvindeligt medlem med vognen fuld af unger. Inden jeg nåede de 25 meter der hen, bøjede hun sig ned foran vognen og med ét slag med en håndmuggert drev hun en bolt med påsat møtrik ud, rev beskytteren til styretøjet af og sagde, at hun flere gange havde bedt ham om at pille det løse lort af . Hun vente sig mod mig med et smil, og spurgte om der var problemer med min RR. Da hun stadig var bevæbnet med muggerten, ønskede jeg dem alle en god jul, og trak mig hastigt tilbage.

Med hensyn til alle de frelandere og discoér samt RR som kører i det indre KBH og sjældent eller aldrig hilser vil jeg påpege, at specielt disse bør vi hilse på. De er den direkte årsag til, at vi om 5-7 år kan købe en velholdt land rover til en billig penge.

hils'ner


svend

Jamen jeg takker for de mange gode argumenter, ikke mindst det sidste om at kunne købe en velholdt brugt bil om få år.
Jeg vil så vinke til jer alle fra nu af, men I må nok berede jer på at det sker fra en sølvgrå Seat Toledo i meeeeeeget lang tid!
Ja jeg har faktisk gået rigtigt meget igennem, men jeg har absolut ikke mistet modet. Det hænger simpelthen sammen med den opbakning jeg altid har fået fra klubbens medlemmer. Det har været en fantastisk oplevelse, og lige det der ekstra, der gør at man ikke opgiver projektet.


God dag til jer alle

Med hensyn til stakler som Jes, som er midlertidigt forvist til noget som en Seat Toledo, Kunne vi ikke få fremstillet en passende streamer? med texten :-
"I'D RATHER BE DRIVING MY LANDY".

Tak tak tak.
Det er nu slet ikke synd for mig, og jeg er helt på toppen.
Jeg har bestemt ikke mistet modet. Jeg kommer ud at køre igen, hjælpen vælter ind så det giver mindelser om en nylig nødsituation.
Og med hensyn til SEATén så er det en rigtig god bil som jeg har haft i 6 år uden et eneste problem. Men en streamer til bagruden havde ubetinget været af den fede slags!

Tak for de pæne ord, og ja jeg holder fast i min gamle serie 2A, det er, på trods af dens bukkespring, verdens fedeste automobil.Og så virker varmeapparatet ganske udmærket i den.

Jes Kroman

Hej Jes jeg føler virkelig med dig, at du holder fast ved din bil er virkelig beundringsværdigt, jeg ved du har lagt et kæmpe arbejde i den.
Den eneste trøst jeg kan gi`dig er, at når du forhåbentlig snart får dyret ud på vejene igen, så har du jo en bil i top kvalitet, fordi du har repareret alt, og når du kører derudad i din gode bil, så glemmer du hurtigt dit fortsæt om ikke at hilse, det er jo trods alt mest synd for dem der ikke forstår sammenholdet.
Da vi var til Landsstævne i Kalundborg, mødte jeg en dame i en RR, selvfølgelig blinkede jeg med lyset og blafrede med armene, jeg havde på fornemmelsen at hun ikke rigtigt vidste hvad postyret gik ud på, men jeg tænkte, at når vi fik øjenkontakt, så ville der gå en prås op for hende.
Desværre nåede vi aldrig at få øjenkontakt, for da vi passerede hinanden, så jeg at hun febrilsk kiggede ned på instrumentbordet, for at se om hun havde glemt at tænde lyset.
Jeg kunne nu ikke lade være med at grine, for jeg kunne godt forudse, at hun ville blive meget forvirret i løbet af den uge, som Landsstævnet varede, og hun ville kontrollere om lyset var tændt mange gange, og måske ville hun til sidst finde ud af hvad der foregik og hilse igen.