Nuvel - det var da et svar - og en ditto konlusion.
Meen - måske det kunne forholde sig således, at mange nok havde haft lyst til at deltage, men af en eller anden årsag ikke kunne deltage eller måske frygtede at deres indspark oogså bare ville blive syltet, som de i forbindelse med invitationen kunne være vidne til i kraft af Jespers svar på mit indlæg til ham i den samme tråd?
Se indlæg:
http://www.dlrk.dk/s/r.asp?w=103&indslagid=66415#66415En hovsa-invitation på falderebet inden arrangementets afholdelse i den anden ende af landet, til en så vigtig ting som rådslagning om dlrk´s fremtid, hvor flertallet af medlemmernes ønsker og behov skulle tilgodeses, giver jeg personligt ikke meget for.
Jeg skulle måske have tilsidesat mit arbejde, pakket bilen og været mødt op - for måske eller ikke - atter at få syltet (Jespers eget udtryk) mine forslag og ideer, som det skete med min gruppes præsentationsforslag af et nyt og innovativt dlrk.dk anno 2008
(se:
www.kunstner-online.dk/index.asp)
-- nææh tak - ikke igen.
Jeg undres stadig over at man som "IT-ansvarlig" enerådigt kan feje et frit og gratis tilbud ud med storskraldet, uden så meget som at indvie HB eller andre klubmedlemmer i projektet (hvilket jeg naturligvis troede at ville ske) og sidenhen lade mig og min gruppe være kold - for endelig og omsider efter en undrende forespørgsel, at få at vide at man "syltede" sagen.
Ret beset har dlrk.dk, som det ser ud p.t. mange mangler og er fyldt med dobbeltkonfekt i form af gentagne link til det samme flere steder på "forsiden". "Forsiden" i gåseøjne, fordi den mest af alt ligner en intern underside, som vores netbrugerundersøgelser enstemmigt gav "tommeltotten nedad". Den er for uinteressant og konform for evt. ny interesserede ude i verden - omend den da indeholder alle tænkelige linksmuligheder. Så mange endda, så man skulle tro at layoutet var inspireret af nogle asiatiske hjemmesider om PC-dele.
Jeg kan ikke fordrage, når nogen sætter sig enerådigt i en førerposition og ad den vej aktivt hindrer andres nytænkning og inspirationsiver i at bære frugt.
Klubben består immervæk af over 2000 medlemmer, som alle har noget at byde ind med - hver på deres måde og på hver deres rådefelt.
Så når du skriver noget med promilleantal som målestoksforhold for folks iver efter at bidrage med nyt i dlrk.dk henseende, kan jeg kun fortvivle over din ressonation og ihukomme mange års utallige fine indlæg fra medlemmernes side, som i en del tilfælde ikke er blevet effektueret siden hen - tiet ihjel?
Til de, der ønsker indsigt i gruppens syltede projekts indhold og idegrundlag er der i den forbindelse med lanceringen af projektet udfærdiget en objektiv rapport:
www.kunstner-online.dk/pdf/DLRK_rapport.pdfMen alt dette er ikke grundlaget for oprettelsen af dette indlæg fra start af - det er nu blevet drejet i den retning - hvilket måske slet ikke er så ringe endda. For hvem kan lide løse tråde og en hjemmeside der er "old-shool" på nogle ret markante felter (herunder klubbutikkens omstændige købsprocedure med noget der også ligner det rene copy/paste helvede for at få lov til at købe lidt til bilen, eller Veteranafdelingens hjemmeside-selvmord for åbenbart allerede længe siden - der opdateres slet ikke på denne)?
En seriøs klub bør kunne præsentere en seriøs brugergrænseflade - også for de uindviede men nysgerrige væsener ude i verden.
Meen igen - dette er en grafikers synspunkt og den går sjældent hånd i hånd med kodenørders ide om hvad der er hot eller snot.
SIIIhilsen Stefan (som nu vil forsøge at uploade denne skrivelse);-)