tilbage

Land Rover Forum  

Index
107526: Gode råd søges. (17-01-2011 22:52:22)
James Charlie Phillip Nystrand #4953, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 62.199.177.29)
Jeg skal til at købe en ny motor til min Range rover P38 4.6 efter at motoren brugte for meget vand.

Jeg vil derfor høre om der er nogen af jer i klubben der har gode erfaring med import af motor fra england.
Jeg har slet ingen erfaring med motor import.

Er der firmaer som er bedre til at producere 4.6 motoren så den ikke flækker i blokken eller bliver for varm.
Er det en god ide' at købe en turnkey engine?

Er der nogen af jer der har dårlige erfaringer med firmaer som man skal holde sig fra, firmaer som ikke kan levere til tiden og man derfor skal vente måneder på motoren dukker op eller firmaer som overhovedet ikke leverer efter man har betalt?
Jeg er lidt nervøs for at overføre en stor sum penge til et firma som jeg ikke kender.

Er der noget man skal være opmærksom på ved køb af motor så man ikke lige mister sine penge ved en overførsel.

mvh
James Nystrand
Index
107527: sv: Gode råd søges. (18-01-2011 08:06:48) (svar på 107526)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.54.13.116)
Hej James,

Årgang, kilometer??

Citat: "skal til at købe en ny motor til min Range rover P38 4.6 efter at motoren brugte for meget vand"

- ved du hvad der er galt med den nuværende motor?
Er det toppakning, flækket motorblok, cylinderforing der er gået løs?

har den været for varm - der mener jeg ikke kortvarigt - men har den været RIGTIG varm? (så der kunne været grund til forøget mistanke til løs foring...

Jeg spørger idet jkeg selv går i samme overvejelser og ikke ved 100% hvilken løsnng jeg vælger - skille den gamle og måske skifte toppakninger eller gå direkte til ilden og vælge en renoveret motor - denne koster på dansk jord omkring 40.000kr - så det er jo bestemt også en slags penge - for derudover kommer der en del mere.... ny motorkøler, flexplade, diverse væsker og pakninger etc. etc.

Når du skriver "turnkey engine" - hvad forstår du så som det - en komplet med alle dele påskruet således den "bare" skal lægges i "hullet" og skrues fast og stik og slanger tilkobles - væsker på og så ud at køre???

Jeg overvejer en "long engine" - d.v.s. motor med topstykker og fordæksel og vand- og oliepumpe, men uden bundkar og topdæksler - alt andet skal flyttes fra den gamle motor - en sådan med "top hat liners" koster ca. 40K

Jeg har kigget på følgende:


RPI Engineering:
http://www.v8engines.com/

V8 Developments:
http://www.v8developments.co.uk/

ACR - Automotive Component Remanufacturing Ltd: http://www.automotivecomp.com/

Turner Engineering:
http://turner-engineering.co.uk/index.html

RPI Engineering snakker så rosende om sit produkt at jeg bliver mistænksom (han ringede til mig i sidste uge og talt uafbrudt i 40 minuter) - blokkens kvalitet skal efter hans sigende være meget bedre en vanligt idet det er en COSCAST - han har valgt ikke at bruge foringer med krave - hvilket gør at jeg ikke umiddelbart ville vælge en motor derfra... Hvorfor ikke ændre de fejl som Buick/ Land Rover ikke selv fik styr på undervejs i produktionen??

Turner Engineering renoverer gamle motor - alt væsentligt bliver skiftet ud med nyt / renoveret - anvendte foringer har krave foroven og fastgøring forneden - denne fremgangs måde gør at såfremt at jeg finder frem til at der skal nyt hjerte i den grønne bisse - ja så blever det højst sandsynligt Turner der kommer til at levere - har imidlertid ikke undersøgt det danske marked endnu for garantimæssigt vil det jo være betydeligt lettere at handle nationalt. Evt få renoveret den nuværende fra A-Z

Med hensyn til overførsel af spareskillinger til en UK-forhandler er jeg ikke bekymret - herregud - pengene kan trækkes tilbage i værste fald...

Det var mine morgenpip - nu er det din tur!
Index
107620: sv: sv: Gode råd søges. (19-01-2011 22:53:15) (svar på 107527)
James Charlie Phillip Nystrand #4953, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 62.199.177.29)
Hej Alexander

Tak for dit hurtige morgen pip ;-)

Bilen er fra 1997 og har kørt 158.000

Jeg har fået at vide at blokken skulle være revnet bagerst.

ved ikke om bilen har været rigtig varm inden jeg fik den altså rigtig varm i længere tid.
I den tid jeg har haft bilen har den brugt vand men kørt upåklageligt.
jeg har skulle fylde væske på den efter 1000 km og så har den kørt videre uden på noget tidspunkt at haveblinket i lamperne eller røget fra motoren.
Har holdt nøje øje med om der var vand på hver gang jeg satte mig ind i bilen.
jeg fik checket vandet og det blev konstateret at der var vand i olien.


mht til turnkey engine har jeg fået at vide at det er en motor der er lige til at putte i hullet, hælde væsker på og køre. det fristede mig lidt da det jo også tager tid at skrue af fra en motor skifte pakninger osv og montere på ny blok.

jeg ved ikke om der er forhandlere her i Danmark som sælger nye motorer som lige er til at putte i:-/

Du må meget gerne ringe hvis du får tid og vi evt skulle dele en transport fra UK :-)

Hilsen
James 28185051
Index
107626: sv: sv: sv: Gode råd søges. (20-01-2011 08:05:42) (svar på 107620)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.54.13.116)
Hvis jeg ikke husker helt galt har vi talt sammen for lang tid siden - din bil er vist højrestyret ikke sandt?

Du har fået at vide, at blokken skulle være revnet - er motoren adskilt? har du selv set "balladen" Ved du med sikkerhed at den eksisterende motor er død og skal bort?

En Turnkey motor er jo noget dyrere end en long engine - med mindre at du bevidst vil vælge en sådan - fordi du også har problemer med indsprøjtning, indsugning m.m. så ville jeg vælge at genbruge de nuværende komponenter til enhver tid - nuvel der skal flyttes en del, men det er bestemt overkommeligt.

Skal du selv lave bilen eller er du nødt til at betale dig fra opgaven - hvis du selv kan lave det - evt med hjælp fra venner / andre medlememr i klubben så sparer du jo noget i forhold til en værkstedsregning.

Jeg har flere gange hørt tal i 100.000kr's klassen førend en P38 med defekt motor var ude af et værksted - en motor koster 40 - 50.000 - så der er jo noget at spare hvis man selv kan og vil tage fat - og selvfølgelig også har tid til det - omend for op til 60.000 kr's besparelse tror jeg mange givet vil "finde" tiden til et sådant projekt.

Problemet er at man pludselig står "uden bil" i en periode - men der kan man jo overveje at købe en lille bilig borgergryde og køre i den i reparationstiden og så skyde den af efterfølgende (eller beholde den som "transportforsikring" til næste gang noget går galt...

Husk at flexplade altid udskiftes i forbindelse med motorskift! også motorkøler bør skiftes - for at være sikker på optimal motorkøling!