127623:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LED lamper til Serie/Defender lygter (30-10-2012 08:30:06) (svar på
127620)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 91.195.58.208)
Ud fra hvad der fortælles her, og hvad jeg selv kan ressonere mig frem til, så forekommer det mig at vi rent juridisk er ude i petitesser her. Der er regler og der er regler og som min gode ven, den politifuldmægtige før har forklaret, så er det jo ikke forbudt at tænke selv. Megen lovgivning især på det trafikpolitiske er jo langt hen af vejen fornuft-betonet. Der er efterhånden strengere og strengere krav til bilers sikkerhedsudstyr, og det er der jo en grund til. Husker ikke de nøjagtige tal, men så vidt jeg husker bliver der slået færre mennesker ihjel i trafikken i dag, end der gjorde i 1970 og trafikken er siden tredobblet eller mere. Det skyldes jo bla at vores køretøjer bliver mere og mere sikre.
Derfor er der også en lov om at lygter skal være E-mærkede, så man ikke bare hænger div Ne-Fa lygter på efter for godt befindende. Men jeg tvivler stærkt på at nogen vil hænge sig i om den pære der sidder i den ellers godkendte positionslygte er godkendt eller ej, bare den virker. Og personligt vil jeg hellere køre med en positionslampe de modkørende kan se, frem for en søvnig pære der i princippet er lovlig. Især når der tilsyneladende er tvivl om hvorvidt en godkendt pære er lovkrav. Og især i en IIA med lygterne siddende der hvor Wilkes syntes de skulle sidde, nemlig i mellem skærmene, hvilket kan forvirre modkørende, der enten tror man er længere væk, eller måske ligefrem tror at man er en traktor. (Er set!)
mvh Niels