tilbage

Land Rover Forum  

Index
44857: Ubehagelige lyde og ryk i rattet... (01-04-2007 20:17:12)
Søren Ahlqvist Dupont Persson #7671, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.58.250)
Go'aften

Min 90" fra 1985 har en række større og mindre kedelige tendenser. Det hele startede med at den ved hårdere nedbremsning trak mod højre.

Jeg valgte derfor at give calibre og bremseklodserne et eftersyn. Foran i førersiden virkede alle 4 stempler fint og klodserne var slidte men ikke kriminelt. I passagersiden virkede 3 calibre fint og det fjerde kunne ikke trykkes helt i bund med en tang. Den ene klods i denne side var noget mere slidt end det andet så jeg har tænkt mig at købe ny caliber og klodser.

Samtidig med dette bremseeftersyn ville jeg indsnævre min drejeradius pga. nogle større og bredere hjul der er kommet på dytten. Jeg kæmpede derfor med at løsne bolten i førersiden. Den var meget stram hvilket fik mig til at tro at den bolt der sidder under skulle løsnes for at få bolten løs. Derfor blev denne løsnet men uden at det hjalp. Så kæmpede jeg lidt videre med drejeradiusbolten og fik den justeret ind... (jeg har vedhæftet et billede der viser de to bolte som jeg skriver om)

Hjulene kom på og jeg kørte ud fra værkstedet. Da jeg kom ud på vejen oplevede jeg at bilen ved venstresving havde fået sig en ubehagelig klonklyd (forkommer hyppigst ved acceleration). Det lyder som om lyden kommer fra førersidens hjul. Der ud over slår det i rettet når man drejer til venstre samtidig med at man accelerere.

Er der en der kan sige mig hvad F..... der er galt?

Med venlig hilsen og på forhånd tak

Søren
Index
44873: sv: Ubehagelige lyde og ryk i rattet... (02-04-2007 08:21:44) (svar på 44857)
Tony Albers #4243, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.63.149.242)
Hej Søren,

Først og fremmest vil jeg på det kraftigste advare dig mod kun at skifet caliperen i den ene side, du får aldrig bilen til at bremse lige hvis de to calipere ikke har fuldstændigt ens modstand, og det får du kun med 2 der er ens(nye eller renoverede).

Det ser ud til at det er den rigtige bolt du har justeret på, men har du skruet den ud eller ind? Du skal skrue den ud(af styrebolthuset) for at forstørre din venderadius/dreje mindre.
Bolten nedenunder(med firkantet hoved, er påfyldningsproppen til dit styrebolthus, og når du ikke ved det, kan jeg lige så godt anbefale dig at skrue den ud og fylde efter med gearolie(EP90) til det når underkanten af hullet.

Den lyd du beskriver kan være enten et låst centerdifferentiale eller et slidt homokinetisk led(CV-joint) i forakslen, måske begge dele. Men prøv først at kontrollere dit styreudslag.

/tony

Index
44905: sv: sv: Ubehagelige lyde og ryk i rattet... (02-04-2007 22:40:16) (svar på 44873)
Søren Ahlqvist Dupont Persson #7671, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.58.250)
Hej Tony,

Jeg ved at de slag det giver i rattet ved venstresving ikke er pga. et hjul der går på. Det er kun ved max udsving at den går på. Jeg burde også kunne afkræfte at det skulle være et låst differentiale da disse ryk ikke forkommer ved højresving.

Derfor hælder jeg til at det må have med CV-joint at gøre. Når jeg skiller det ad kan jeg da se om CV-jointet er slidt eller skal dette måles? Skal andet end CV-jointet skiftes ved sådan en operation og Skal begge sider skiftes?

På Paddocks internetforside kan man lige nu se et CV-joint kit, er det hvad jeg skal udskifte?

http://www.paddockspares.com/

Hvad angår calibrene så overvejer jeg at købe nye stempler og pakninger til begge sider for at spare nogle penge men jeg ved for det første ikke hvor sværdt det er og heller ikke hvor godt det er. Har du nogen erfaring?

Vh.

Søren
Index
44916: sv: sv: sv: Ubehagelige lyde og ryk i rattet... (03-04-2007 09:32:22) (svar på 44905)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.28.200)
Jeg hedder godt nok ikke Tony, men svarer alligevel...

Det er dit CV joint det er galt med. Hvis det i forvejen har været slidt og/eller misvedligeholdt, kan det ikke tåle at styrudslaget øges. Byt til nyt. Da der findes mindst 5 forskellige udgaver af et CV-joint er det en god idé at bestille efter stelnummeret på bilen. Priserne går fra 300,-kr. til 6.000,- kr. alt efter model og kvalitet. Selve udskiftningen kan udføres af enhver der kan læse en manual.
Bestil pakninger og "swivelhouse grease" samtidigt.

Med hensyn til dine calibre, så køb to ombyttere hos en af de danske reservedels-pushere og lad være med at ekspermitere med rep.sæt m.m. Det kræver betydelig faglig indsigt, hvad jeg, mellem linierne læser, at du mangler ?

At du slår sig selv til spillemand pga. hjemmefuskede bremser kan jeg selvfølgelig være ligeglad med, men du kunne jo være forsikret i samme selvskab som mig, eller ramme nogen jeg kender og "cares about"....

God påske

mlrh
Claus
Index
44917: sv: sv: sv: Ubehagelige lyde og ryk i rattet... (03-04-2007 09:40:19) (svar på 44905)
Tony Albers #4243, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.63.149.242)
Hej Søren,

Det CV joint kit de har ved paddock er ganske glimrende, og lyder som om det ineholder de stumper du skal bruge.
Du bør også skifte pakdåser i hjulnavet osv. når du alligevel har det skilt ad. -men de er vist med i kittet.

Hvis du vil renovere dine calipere selv, kan du sagtens det, men det er et tidskrævende arbejde. Du skal have caliperen helt af, op på et arbejdsbord med den og få alle(!) stemplerne presset ud -normalt kan man med trykluft og stor forsigtighed få dem ud. Nogle går lettere end andre, så hold dem på plads med nogle små skruetvinger ellers får du ikke dem alle langt nok ud før luften fiser ud. Sidder stemplerne meget fast, har jeg gjort det at jeg tog et rør, svejsede en nippel på der passede ind i bremsecaliperen(der hvor bremserøret skrues på) og satte den anden ende af røret på en hydraulikpumpe til en motorkran(f.eks). Så kommer de ud uanset hvor fast de sidder. Når du skal have nye pakninger og stempler i, skal de bare fedtes godt ind i bremsevæske og monteres forsigtigt, så de ikke bliver ridsede. Renseringen der sidder yderst mod bremseklodsen kan være et virkeligt helvede at få holdt på plads, da den holdes af en blikring, der er næsten umulig at få ordentligt på plads, og sø bøjer den og bliver skæv utroligt nemt.
Overvej at købe helt nye calipere, op til 1000,- pr.stk ved paddock + moms -og det kan absolut godt betale sig.

/tony
Index
44918: sv: sv: sv: sv: Ubehagelige lyde og ryk i rattet... (03-04-2007 11:52:55) (svar på 44917)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.121.90)
Hvis man alligevel kaster sig ud i at renovere calibre, og de gamle stempler sidder fast, kan man med ret simple midler presse selv de mest genstridige ud ved:

at tage en bremserørsnippel og skære gevind i den og iskrue en lille smørenippel.

at sætte dette arrangement i hullet, hvor bremserøret går ind i caliberen.

at trykke fedt i med fedtsprøjten til stemplerne begynder at komme ud og inden de slipper holdes de fast med kraftigt materiel (Bruger man trykluft, skal man være uden for skudlinie med fingre og snude, samt vinduer, når stemplet evakuerer!!!!)

at vaske og blæse hele lortet fri for fedt og andet skidt
at montere nyt rep.sæt med gummifedt, hvor det meget nøje kontrolleres om det nye overhovedet passer.

Men hvis man ikke er godt inde i materien, bør man holde grabberne fra dette og købe nyt til tilsyneladende små penge henne hos Paddock, 65 GBP?? + løgn og omkostninger.

Til de penge gider jeg ikke spilde mere af min resterende ungdom på at renovere gamle, sure calibre.

mvh
Knud
Index
44926: sv: sv: sv: sv: sv: Ubehagelige lyde og ryk i rattet... (03-04-2007 16:47:26) (svar på 44918)
Søren Ahlqvist Dupont Persson #7671, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.58.250)
Hej alle,

I skal have stor tak for jeres hjælp. Jeg vil hermed bestille nye calibre og klodser samt et CV- joint med pakninger og fedt.

Vi ses i mudderhullet inden længe!