tilbage

Land Rover Forum  

Index
64629: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 06:40:26)
Peter Ross (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.15.106)
Hej herinde.

Jeg var til syn i går og synsmanden påpegede at røggas værdien var indenfor det tilladte men han mente jeg burde få kigget på dyserne eller pumpen.

Der er lige lavet service på den, 300 tdi, så der er nyt luft filter.

Kan jeg selv relativt nemt skifte dyser??
og hvad med pumpen, kan jeg selv justere den og hvad skal den stå på.

Med rover hilsen

Peter 4742
Index
64634: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 09:20:34) (svar på 64629)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.204.49)
Udskiftning af dyser er ikke så vanskeligt, men om de er optimalt indstillet, kan kun konstateres ved brug af specialværktøj. Pumpen skal afprøves i en prøvebænk, som dieselspecialister råder over.

Men du kan også komme et dyserensemiddel ned i brændstoffet. Jeg har erfaring med, at det virker ganske udmærket.

Det burde være muligt, at indstille brændstofpumpe og dyser så korrekt, at en 300tdi opfylder krav til EURO III .
Index
64635: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 09:53:44) (svar på 64634)
Eddie 3693 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.95.232.75)
Hej Poul

Hvor kan man få det justeret og dokumentation?

Jeg tænker specielt på, at i hvertfald de første modeller af en 300 TDI jo kun måske og netop opfylder kravene til Euro I!


Mvh
Eddie
Index
64636: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 10:55:13) (svar på 64635)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.82.23.2)
Jeg ved at LR-parts har tilbudt mig at justere min 300TDI så den ikke forurener for meget selv om de tuner den en del. Derfor vil jeg tro at de kan justere en 300TDI ret godt.

Det skal dog siges at jeg aldrig er kommet så langt med det projekt.
Index
64637: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 11:38:49) (svar på 64636)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.83.193.66)
Hallo, stop en halv ...

Citat: "Jeg ved at LR-parts har tilbudt mig at justere min 300TDI så den ikke forurener for meget selv om de tuner den en del." Citat slut.

Forurening er et vidt begreb, men en røggasmåling viser kun en lille del af miljøsandheden. Justering og optimering af dyser, pumpe, indsugningssystem osv. er helt fint for at nedbringe partikeludslippet. Men hvis "justeringen" også omfatter en chip-tuning af styreenheden, vil forureningsniveauet for mange andre af de skadelige stoffer i udstødningsgasserne (NOx, CO, HC m.fl.) med garanti stige til langt over det tilladelige.

Mvh
Mikael
Index
64639: sv: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 12:54:05) (svar på 64637)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.82.23.2)
Hej mikael.

Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg ved bare at min Defender 300tdi kun har en styreboks, der bruges til EGR systemet. Bilen ryger mindre ved belastning, når EGR er fjernet, og LR-oparts lovede mig at hvis jeg monterede en større intercooler så ville forurningsniveauet ikke være for højt ved syn, selvom de optimerede pumpen og fjernede katalysatoren.

MVH Jakob E S - der ikke håber min synsmand læser med, da jeg skal til syn på onsdag.
Index
64640: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 13:46:05) (svar på 64639)
eddie 3693 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.95.232.75)
Hej Jakob


I min lille verden - så må katalysatoren jo gøre et eller andet. Og fjerne den - det kunne jo godt give en alvorlig påtale fra synsmanden.

Jeg har aldrig fundet den styreboks der skulle være til EGR ventilen. Men mig bekendt gør EGR ventilen det at det fører noget af udstødningen et tur mere igennem indsugningen. Det er korrekt at bilen ved visse perioder giver mere røg med EGR ventilen aktiv.

Efter det jeg har undersøgt så er der ikke nogen elektronik ved en 300 TDI omkring brændstofindsprøjtningen.

Så derfor vil jeg fortsat stille spørgsmål ved at den kan optimeres således, at den kan opfylde EURO III (jeg ved godt at det ikke er din påstand)

mvh
Eddie
Index
64641: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 13:55:28) (svar på 64639)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.83.193.66)
Hej Jacob

EGR-systemet (Exhaust Gas Recirculation) har til formål at nedbringe forbrændingstemperaturen for dermed at reducere dannelsen af NOx (nitrogenoxid eller kvælstofoxid = syreregn, skovdød og det der er værre).
Det sker ved at "genbruge" (recirkulere) noget af den afbrændte udstødningsgas og sende den ind i indsugningen sammen med frisk indsugningsluft. Udstødningsgassen indeholder i sagens natur ingen ilt, og dermed bliver det samlede ilt-indhold i indsugningsluft + udstødningsgas lavere end ved en tilsvarende mængde frisk indsugningsluft. Når der er mindre ilt til forbrændingen, opnås en koldere forbrænding = mindre NOx.
Du skriver, at LR-parts lover mindre forurening med en større intercooler. Det gælder i hvertfald ikke for NOx-niveauet, for en større intercooler giver mulighed for at presse mere ilt (takket være nedkølingen af indsugningsluften) ind i forbrændingskammeret, og det vil alt andet lige give en varmere forbrænding = mere NOx.

Når LR-parts taler om forureningsniveau, tænker de sikkert kun på synlig røg (primært partikler), da det er det eneste en røggasmåling kan bruges til at måle. Alle de andre skadelige stoffer måles ikke i synshallen, og det er der, at hunden liger begravet. Hvis niveauet for de øvrige stoffer kunne måles på en hurtig, sikker og effektiv måde, ville chip-tuning være en død sild i løbet af et øjeblik.

Motorfabrikkerne ofrer formuer på at optimere motorerne med hensyn til ydelse, brændstofforbrug og (lovbefalede!)miljøegenskaber, og det har ingen chiptuner endnu formået at gøre bedre (hvis du kender en, vil min arbejdsgiver betale guld for at ansætte ham!).

Mvh
Mikael
Index
64642: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 14:16:33) (svar på 64641)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.82.23.2)
Hej Mikael og Eddie.

Styreboksen til EGR på min Defender sidder under midtersædet, hvilket der står i min manual er der de sidder normalt. På en Discovery 300Tdi er der så vidt jeg ved delvis elektronisk styring af pumpen. Det kan godt være det kun er på modeller med automatgear, men der er tunere i England, der til byder chiptuning til disse modeller.

Vedrørende forurening så har jeg ikke på noget tidspunkt været uenig med dig Mikael. Jeg har kun talt om forureningen der måles ved syn, så jeg er sikker på du har ret.
Den ulempe jeg har set ved EGR, er ud over at bilen ryger en del mere i visse situationer, og ikke trækker jævnt, at intercooleren bliver fyldt med sort klistret slam.

Det skal lige siges, at jeg ikke selv har alle de ændringer jeg har omtalt på min egen bil (det kunne jo være at føromtalte synsmand læser med).

MVH Jakob E S
Index
64643: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 15:54:04) (svar på 64642)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.83.193.66)
Hej Jacob

Jag kunne da ikke drømme om at beskylde dig for ulovligheder, min "moralprædiken" var af mere generel karakter!

Mht. sort slam i intercooleren kan EGR-systemet ikke være den skyldige. Mig bekendt recirkuleres udstødningsgassen først til indsugningen efter intercooleren, så der må være andre årsager til slammet.

Mvh
Mikael
Index
64644: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 16:04:29) (svar på 64643)
Anders Pekruhn #7413, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.166.129.122)
Hvis du er nervøs for at den forurener for meget til syn kan 5 liter rapsolie i tanken gøre meget, lovligheden kan man diskutere.

mvh Anders - der ikke frygter synshallen.
Index
64651: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 18:33:46) (svar på 64644)
Jakob Andersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.51.110.215)
Hej Jakob!

Hvis din intercooler eller slanger til hertil bliver fyldt med sort klistret slam, så er det næsten med garanti din turbo som er synderen, men en lille smule olie fra turboen er selvfølgelig tilladeligt...

Dog skal du være opmærksom på, at hvis der begynder at ligge MEGET olieslakker i din intercooler eller slanger, så kan du godt regne med at der enten er seriøs underkomppression i din motor, eller en turbo der er så utæt at den skal skiftes.

Har du commonrailsystem på den TDI? fordi så behøver pumpen ikke at blive indstillet, så er det noget andet der får den til at ryge, hvis blot pumpen laver tryk nok selvfølgelig :)

Men, giv den helt klart en service eller dyserens, det gør underværker for enhver motor!
Index
64653: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (12-06-2008 20:08:56) (svar på 64651)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 217.157.187.247)
Det var dog en yderst spændende diskussion - og helt uden STORE ord... det er ny og positiv stemning her på forum - ikke at jeg beskylder nogle af de implicerede parter for noget - men det har bare været oppe at vende den seneste tid....

hvad laver du i øvrigt Mikael Friis - siden din chef er billig til at slippe slanter for den slags viden (bare lidt mere end almindeligt interesseret)

Og jeg er personligt enig i, at tanken om at biler ikke skal forurene mere end det de nu engang har fået lov til fra ny - gerne mindre om muligt... og en synsmand vil hvert fald spotte en manglende katalysator hvis hen altså ikke blind (selv om blind høne efter sigende også finder frø)....

Nyd den smukke aftensol.. drik et glas vin eller havd du ellrs lyster (bare du ikke skal ud at køre...)

vedr. chiptuning: Det er vist kun Klemann, der kan noget lovligt og godkendt - eller tager jeg fejl?!
Index
64665: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Dyser, 300 tdi (13-06-2008 08:47:48) (svar på 64653)
Mikael Friis #3481, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.83.193.66)
Hej Alexander

Jeg arbejder for den danske Scania-importør, der jævnligt må bøvle med kunder, der chip-tuner deres lastbiler, så det efterfølgende giver problemer.

Vi ser rigtig mange eksempler på chip-tuning, der medfører en mangedobling af forureningen. Dertil kommer motorhavarier i form af knækkede krumtapper, smeltede stempler, ødelagte foringer og brændte hovedlejer som følge af sod i smøreolien samt alverdens andre ulykker. Og når skaden så sker, kommer nogle af de selvsamme kunder og klynker over, at de da ikke vidste, at chip-tuning både ødelagde deres lastbil, deres driftsøkonomi og ikke mindst deres reklamationsret.

Det er derfor, at jeg altid tager afstand fra chip-tuning, så længe den tekniske løsning ikke er bakket op af fabriksgaranti og myndighedsgodkendelse. De kortsigtede "fordele" ved højere effekt og måske lavere brændstofforbrug som regel bliver som regel mere end opvejet af de efterfølgende problemer.

At min arbejdsgiver vil betale guld for en medarbejder, der kan trylle høj effekt, lav forurening og brændstoføkonomi samt lang levetid ud af en motor siger sig selv - for han eller hun må jo være dygtigere end de ca. 2.000 udviklingsteknikere, der der arbejder på Scanias udviklingsafdelinger!

Mvh
Mikael