tilbage

Land Rover Forum  

Index
71250: TRIAL- og andre regler (27-10-2008 21:57:20)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 85.218.175.126)
Jeg tillader mig herved at lave en ny tråd om nævnte emne, fordi det måske ellers lå lidt for godt begravet i en tråd om hævesæt på Defendere.

Chistia K har følgende indlæg (citat):
"det er sandt det er en samvittigheds afgørelse, personligt har jeg ikke samvittighed til at lave om på bilen konstruktion. nu er der nok nogle der bliver sur, men hvor meget må man lave sin bil om i DLRK og køre med til løbne . der står så vidt jeg ved at bilen skal være synet og godkendt, og opfylde loven krav. må man så ligge en 200tdi i en serie 3, og køre med til løbne. hmm godt spørgsmål
mvh Christian k reg midtjyl"

- og jeg svarer:

"Hej Christian!

Ja, det er skam et rigtigt godt spørgsmål du her rejser:

lad os tage et par eksempler, idet vi går ud fra, at vi følger klubbens vejledende regler for TRIAL. Reglerne inddeler bilerne i følgende klasser:

KLASSER
1. Kort blad 80” 86” 88” 88fc.
2. Lang blad 101” 107” 109” 110fc.
3. Kort skrue 90”
4. Lang skrue 110”
4a. Lang skrue RR Disco
5. Freelander
6. Special, dvs. vogne der afviger fra ovennævnte standarder.

Skal man derfor følge reglerne, kan man ikke deltage i "bladfjederklasserne" med en 200 TDI-motor ilagt, men skal deltage i "Specialklassen", fordi der aldrig har været en 200 TDI-motor som standard i en bladfjedermodel.

Tager vi derimod 90"-klassen, kan virkelig meget(motormæssigt)faktisk lade sig gøre, idet en 90" har kunnet fås med 2,25 l benziner, men den findes jo også med den nyeste Fordmotor.

Jeg tror faktisk ikke, at reglerne nogensinde (ihvertfald ikke i den tid, jeg har kørt trial her i klubben) er blevet fortolket på denne måde; jeg har set mange eksempler på, at "opgraderede" biler har fået lov til at deltage i deres respektive "affjedrings/længde-klasser". hvilket nok kan synes at bevirke en vis konkurrenceforvridning.

Anderledes forholder det sig i England, hvor bilerne forud for konkurrencerne skal igennem et grundigt check (scrutineering), der baserer sig på et meget omfattende regelsæt: hvis køretøjet ikke lever op til de opstillede regler, kan det kun deltage i Specialklasse.

Spørgsmålet er, om vi i klubben skal ind på det samme? (og så ser jeg i nu helt bort fra, at vi faktisk ikke følger vore egne trialregler...)

venlig hilsen
Jørgen Lundrup"

Index
71254: sv: TRIAL- og andre regler (28-10-2008 01:06:19) (svar på 71250)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 83.91.61.81)
Hej Jørgen
Nu kan alle regler jo fortolkes og vendes og drejes, det der er vigtigt, er vel egentlig at holde sig for øje hvilke intentioner, der ligger bag de regler der er lavet i klubben.
Jeg ved at du er gammel i gårde og selv har været med til at forvalte bla. trialreglerne som de er i dag.
Jeg mener at hvis man vil have ændringer i reglerne, så bør man tage en åben debat, og foreslå de ændringer der specificerer det man ønsker at ændre.
Sidste eksempel på læsen nye tiltag ind i trialreglerne, så vi til dette års Landsstævne/arrangement, hvor der pludselig dukkede sikkerhedskrav om styrtbøjle i softtopbiler op i trialreglerne.
I England tager man konsekvensen og diskuterer de ændringer man ønsker og indføjer dem så i reglerne.
Feks.deltog jeg i år i RTV Trial (trial for gadebiler)i min 109" STW, der som du ved, er udstyret med både større motor og parabolske fjedre, spacere og sågar spærredif.
Jeg fik besked på at tage sikringen ud af airlockeren, der blev skrevet i vehicle pass at spærret var slået fra, og jeg blev ønsket alt godt .
Nu kunne man sige at jeg havde satset ved at stille op med disse ændringer, men jeg havde forud læst reglerne sendt til mig på email kort efter min tilmelding.
Så jeg vidste at ALRc havde sanktioneret disse regler.
Dansk Land Rover Klub er medlem af ALRC, og vi blev med vedtagelsen af de trialregler vi har nu, enige om at tilnærme os ALRC reglerne i videst muligt omfang.
Vil man andet er det vel noget der bør dukke op som et forslag til det kommende Landsråd.
Det forhindrer dog efter min menig ikke, at man sonderer terrænet gennem dette udmærkede forum først.
Debat er sundt.
Venlig hilsen
Hartley
Index
71256: sv: sv: TRIAL- og andre regler (28-10-2008 08:07:49) (svar på 71254)
Claus #1105 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.232.2)
Godmorgen Jørgen og Hartley

Uha..... denne tråd kan godt blive meeeget lang og følelsesladet.

Som apropos til det der med tolkning af regler og nye regler kan nævnes den lille pudsighed at trial konkurrencen ved Landsarrangement 2008 i klassen "kort bladfjeder" blev vundet af den eneste deltager UDEN styrtbøjle/bur monteret i bilen, nemlig Per B. i en Serie I
....men sådan er der så meget ;-)


Mlrh
Claus
Index
71262: sv: sv: sv: TRIAL- og andre regler (28-10-2008 10:20:58) (svar på 71256)
Søren Frimodt Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.51.71.86)
Jeg syntes da personligt at der er mange gode ting ved at køre løb som de gør det i UK, og med alle de regler det indebærer, jeg er specielt vild med deres Comp-Safari. Men jeg tror bare det er svært at gøre lige sådan i DK. Og hvad angår ombyning af bil til Trial, så er det faktisk tit en ulempe. Erfaring viser at en bil der er god til Trophy er dårlig til trial, bla. pga. de store dæk som forsinker styringen når der er lukket luft ud, og fylder mere i portene. Så jeg tror aldrig det har været det store problem eller bliver det. Hvis man ser på de vindende biler i Trial er de oftest meget standard i opbygningen. Man kan så spørge sig selv hvornår det bliver for ombygget, hvad nu hvis man kom med en bil der også styrede på bagakslen? Eller havde individuelt styrede bremser?
Index
71291: sv: sv: sv: TRIAL- og andre regler (29-10-2008 14:00:22) (svar på 71256)
Elna-Marie Skipper (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.239.185.101)
Hej

Lille rettelse - han blev nr. 2. Der er styrtbøjle i vores bil, som min mand kørte :-)

Mvh Elna-Marie Skipper
Index
71286: sv: TRIAL- og andre regler (29-10-2008 10:10:49) (svar på 71250)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.165.191.198)
Jeg tror vi skal passe på med at indføre for mange regler i DLRK konkurrencer.
Vi er trods alt ikke så mange, der deltager i konkurrencerne, og hvis ikke vi vil udelukke alle fra deres klasser, eller skræmme nye deltagere væk, så tror jeg at vi skal tage konkurrencerne for det som det er: En festlig måde at vise hinanden hvad vi kan med vores biler.

MVH Jakob E S
Index
71290: sv: sv: TRIAL- og andre regler (29-10-2008 13:07:27) (svar på 71286)
Ole Pedersen #0493, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 83.91.21.133)
Hej Jacob og andre.

Det har du helt ret i, jeg tror vi skal passe på ikke at lave det for kompliceret, vi er jo trods alt en hobby bilmærke klub og ikke en motorsports klub, den beslutning er jo taget for mange år siden og en af grundene til at DOS eksistere i dag og der er der rig mulighed for at rendyrke det konkurrence mæssige aspect.
Jeg mener selv at det faktum at vores baner her i klubben har udviklet sig så vi skal have både hjælm og bur er et skridt for langt.
Det er efter min opfatttelse de få der har lyst til noget så vildt og de mange der har nok i at hygge sig.

Med venlige rover hilsner

Ole

#493.