tilbage

Land Rover Forum  

Index
76212: Oasen som pdf (31-01-2009 16:09:47)
Peter Bromley #3436, reg. bhm (medlem) (ip-adr: 87.63.137.98)
Jeg synes at det er et godt tiltag at man fremover kan finde de gamle udgaver af Oasen i pdf format på siden :o)

Thumbs up herfra!
Index
76271: sv: Oasen som pdf (02-02-2009 09:07:43) (svar på 76212)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Det støtter jeg også op om.
Håber at Oasen fremover også forbliver elektronisk.

Med Landrover hilsen
Jens B. Pedersen
Index
76280: Oasen som pdf (02-02-2009 11:00:31) (svar på 76212)
Jesper Løwe #5495, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.196.172.230)
Det er fantastisk genialt at Oasen nu kan læses som PDF.
Index
76282: sv: Oasen som pdf (02-02-2009 11:23:02) (svar på 76212)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.30.111)
Enig!

Bare resten af årgangene også kommer på :-)

Hilsen Jens
Index
76310: sv: sv: Oasen som pdf (02-02-2009 16:55:25) (svar på 76282)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Jævnfør en anden tråd omkring Oasen som PDF, så bør Oasen KUN være tilgængelig for medlemmer i elektronisk form.

Oasen tager ca halvdelen af vores kontingent.
Gamle numre skal derfor ikke ligge frit fremme på nettet.

I så fald vil jeg argumentere for kontingent nedsættelse, for jeg kan fint klare mig med den elektroniske version også en måned senere end pairsudgaven ....

Størrelsen af kontingent nedsættelsen kan diskuteres, idet der stadig påløber omkostninger til redaktør m.m.

Med Landrover hilsen
Jens B. Pedersen

Index
76361: sv: sv: Oasen som pdf (03-02-2009 12:55:18) (svar på 76282)
Peter Bromley #3436, reg. bhm (medlem) (ip-adr: 217.60.106.16)
Jeg har brugt min frokost pause på at sende mit første bidrag ind til godkendelse.

Godkendes den kommer der nok flere fra min side, jeg håber også at andre er friske på at scanne.

Jeg synes det er et enormt godt værktøj, at vi kan finde gamle udgaver på hjemmesiden.

Jeg kan godt se pointen med at de måske ikke alle skal være tilgængelige for ikke medlemmer, men hvor gamle de skal være, om det blot skal være første nummer af hver årgang, eller noget tredie må et udvalg tage stilling til (please lad være med at fjerne dem helt).

Peter - 3436 samt scanner
http://www.siia.dk
Index
76365: sv: sv: sv: Oasen som pdf (03-02-2009 13:46:22) (svar på 76361)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Peter
Håber da ikke det er vedhæftede billede du har sendt ind.

Jeg er helt enig i at de gamle blade alle skal lgge tilgængeligt til "evig tid" ligesom vores indlæg her i forum.

Men da vi, os medlemmer, har "betalt kassen", for at få Oaserne, så skal de kun være tilgængelige for medlemmerne.

På et tidspunkt "taber" Oasen deres værdi, og så bør de blive tilgængelige for alle. Spørgsmålet er hvornår, og der har jeg peget på 2-3 måske hele 6 måneder. Som mit forslag.

Et udvalg er godt.
Men jeg vil da godt opfordre til at flere personer giver deres holdning til kende, så udvalget, når den tid kommer, har noget at arbejde videre med.

Og nu da denne tråd ER åben for alle, herunder ikke medlememer, så synes jeg at alle der føler for at give deres mening til kende med sindsro kan skrive et indlæg.

Netop fordi Oaserne, der jo giver et billede af foreningen, forhåbentlig vil lokke nye medlemmer ind i DLRK.

Så kan udvalget senere veje for og imod, og komme med deres indstilling.

Med Landrover hilsen
Jens B. Pedersen
Index
76384: sv: sv: sv: sv: Oasen som pdf (03-02-2009 16:12:03) (svar på 76365)
Peter Bromley #3436, reg. bhm (medlem) (ip-adr: 217.60.106.206)
Billedet er et screenshot af pdf filens oversigt.
Jeg har ikke nøjes med indsendelse af en jpg fil :o)

Screenshot'et er i øvrigt af det enormt spændende "Oasen Særnummer - Terrænkørsel og Bjærgning - 4. udgave" fra 1995. Er der kommet reviderede udgaver af denne siden da?

Jeg vil også mene at Oasen er et tungtvejende argument for at folk skal melde sig ind, så et forsigtigt bud vil være alle udgaver når man er logget ind, hvorimod man ikke kunne se de sidste 24 måneder når man ikke var logget ind?

Peter - 3436
http://www.siia.dk/2008/12/konvertering-til-servostyring.html
Index
76393: sv: sv: sv: sv: sv: Oasen som pdf (03-02-2009 17:51:07) (svar på 76384)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.99.31)
At Oasen kan læses på nettet er ganske udmærket og sætter atter skub i de tanker, som jeg tidligere har fremlagt omkring klubbladet.
Oasen bør ikke udelukkende været netbaseret, der skal også komme en trykt udgave, idet vi på den måde får et visitkort, der kan lægges frem plus at mange, heriblandt mig selv, der hyggerlæser på sofaen og ikke fra en pc-skærm, elsker at holde noget trykt i hånden.
For at højne bladets kvalitet, aflaste redaktionen og nedsætte udgifterne foreslå region Fyn i fjor, at nedsætte udgivelsesfrekvensen til seks blade årlig.
De aktuelle klubinformationer kunne så passende ligge på nettet og sendes til de medlemmer, som ikke har adgang til internet og egen printer, på tryk.
Denne fremgangsmåde vil spare rundt regnet 187.000 DKK og regnestykket tog også højde for en evt. fjernelse af portostøtte (bibliotekstilskuddet).
Nedenstående er citat fra regionens forslag til Landsrådet 2008:
For at kunne modtage portostøtte, skal ’Oasen’ udkomme 11 gange årligt med et bestemt sideantal og oplag. Bortfalder støtten, bortfalder kravene ligeledes.

Følgende regnestykker er baseret på regnskabstallene for år 2006.

Produktion (layout + tryk) 277.440,- DKK
Forsendelse 271.505,- DKK
Andre omkostninger 109.722,- DKK
Annoncesalg - 112.264,- DKK
Portostøtte - 119.589,- DKK

Resultat 651.342,- DKK
eller pr. udgave 59.212,- DKK

Ved bortfald af portostøtten stiger udgivelsesprisen til 850.931,- DKK
eller pr. udgave ( 11 gange årligt ) 77.357,- DKK

Ved en årlig udgivelsesfrekvens på seks blade er prisen 464.144,- DKK

Selvom portostøtten skulle bibeholdes, ville en nedskæring i de årlige udgivelser fra 11 til seks betyde en forbedring af regnskabet med 187.000,- DKK.

For regnskabsåret 2006 har vi således brugt 61,6 % af de samlede kontingentindtægter på ’Oasen’ – et alt for stort beløb.

Besparelsen på 187.000 DKK svarer til ca. 75,- DKK pr. medlem og dette beløb gør nok mere gavn ude i regionerne.

citat slut.

Om portostøtten fortsat findes, har jeg ikke underrsøgt pt og læserne bedes være opmærksom på, at tallene baserer på årsregnskabet 2006.

Jeg er fortsat af den opfattelse, at Oasen ikke skal slagtes som trykt medie, men slankes ved at tage de mediemæssige muligheder i brug, som klubben og dens medlemmer råder over.

Er det en tanke, som medlemmerne kan forliges med og som bør genfremsættes på Landsrådet 2009?
Index
76394: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Oasen som pdf (03-02-2009 18:35:58) (svar på 76393)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 77.241.141.98)
Mig bekendt og som jeg har oplevet det, er der ikke portostøtte til blade som f.eks. Oasen og andre tilsvarende klubblade,
Denne støtte bortfaldt for flere år siden, for de flestes vedkommende.
mvh
Knud, der gerne vil retledes, hvis jeg er galt afmarcheret.
Index
76401: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Oasen som pdf (03-02-2009 19:21:32) (svar på 76394)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.99.31)
Jeg har set dokumentation for, at klubben har modtaget støtte så sent som i 2007 og Landsrådet 2008 blev informeret om, at støtten måske skulle bortfalde fremover.
Klubben skulle dog indsende ansøgning for 2008, men hvad der er sket siden, er jeg ikke vidende om.
Index
76402: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Oasen som pdf (03-02-2009 19:24:58) (svar på 76401)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.48.116)

Jeg kan her indsnige at, der efter ansøgning, er givet tilsagn fra biblioteksstyrelsen, om portostøtte i 2009.

Mvh
Kenneth Poulsen
Formand
Index
76409: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Oasen som pdf (03-02-2009 20:08:16) (svar på 76402)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.51.175.40)
For at helhedens skyld kan jeg oplyse at tilskuddet fra Biblioteksstyrelsen for 2009 vil udgøre i alt kr. 52.919,04, og at det i 2008 udgjorde kr. 51.733,92

Mvh,
Henning
Kasserer