Land Rover Forum  

Hejsa.

Jeg er ved at udskifte lidt hist og pist i ledningsnettet på mig SIII.
Den er tilsyneladende født med noget der ligner 1-1½ Kvd ledning til f.eks. forlyset... Det er i hvert fald det mest originalt udseende og mest rådne ledning der er i bilen.

Ved ivrig Googling har jeg fundet flere forskellige online kalkulatorer, der kan fortælle hvad spændingsfald man får på en given længde (AWG-størrelse) ledning.
Problemet er bare at de slet ikke kan blive enige...

Det skyldes jo nok forhold omkring temperatur osv, de forsøger at tage højde for. Men det virker også usikkert for mig, når jeg bruger dem.

Skulle der være en der ligger inde med et pålideligt regneark, hvor man selv kan indføre sine forudsætninger, eller en tilsvarende online kalkulator, som gerne må regne i Kvd-størrelser og ikke AWG, så vil jeg være meget taknemmelig.

Hilsen
Jens

PS: Hvis der er en der ved hvad værdien er på ballastmodstanden til serieforbundne 1,7V gløderør er, så er det også interessant.

Hej Jens
Her er lidt stof:
http://www.elfrasolen.dk/images/Kabler/formel-ledning.gif

Og hvis du kan nøjes med lidt retningslinier:
http://www.elfrasolen.dk/Support/Kabel/Dimensionering.htm

Jimmi

Hej Jens.

Hvis du skal regne med samlet fremføring og varmeaflednings forhold m.m. bliver det nok lidt besværligt.

Det er noget nemmere at overdimensionerer lidt og sikre sig den vej.

Hvis du så sørger for at bruge de korrekte størrelse sikringer til den pågældende ledning så er du også sikret.


Mvh. Jacques

Hej her er et nomogram som jeg lære mine elever at dimitionere ledninger med. Du skal kende længden på ledningen og ampere forbrug.
Mvh Verner

Tak for svaret Verner.
Det er så et godt eksempel på endnu en form for tabel. Problemet er bare at man jo i princippet kan bruge alle størrelser helt ned til de smelter pga. effekttab.
De tabeller er jo lavet med forudsætninger om tilladelig temperatur og spændingstab. Kender man ikke forudsætningerne, er tabellen kun brugbar for at undgå brand i ledningsnettet...

Ideelt ville jeg gerne have en formel man kan fodre med længde, spænding, strøm, temperatur og tilladeligt spændingstab, der så aflevere det nøjagtige tværsnitsareal, så jeg kan vælge at gå op eller ned til nærmeste størrelse, alt efter hvor fedtet jeg føler mig den dag :-)

Jeg har fundet en beregning på nettet, der mere eller mindre, gør det, men jeg skal lige have hittet rede i hvad de forskellige operatorer og konstanter er...

Begrundelsen for at gennemgå denne matematiske pine, er at jeg har hørt at bare der er et spændingsfald på 10% ved forlyset, så er der et lystab på 30%! Det er jo ikke mere end 1,4 Volt... Og så hjælper det jo ikke at sætte 120W lamper i.



Hilsen
Jens

Arhh Jens, så svært er det nu heller ikke. Dog må jeg sige nomogrammet skal forstørres 3-4gange for at kunne aflæses. Så har min navnebroder forskånet dig for grafiske system, hvor kobber- og aluminiumskabler er slået sammen. Bruger det selv hvis tvivl.
Det fremgår dog ikke det er lavet udfra der tillades spændingsfald på 2.5%
som det højst acceptable for de fleste lygter osv.
Tyndere ledning medfører ikke bare spændingsfald; det bevirker også ledning bliver varm, hvilket igen medfører yderligere spændingsfald.
Hertil irres kobberet grundet varmeudvikling.
Vil dog mene 1.5Kv.mm. for forlygter og blink for og bag og stoplygter og 0.75Kv.mm. for mindre strømbrugere.

Hej Jens
nomogrammet er regnet ud fra maximalt 5% spændningsfald i ledningen.
Men jeg har et excel regne ark vi har lavet, så skal du bare plotte længde og forbrug så regner den lednings tykkelsen ud. Min mail adr er v.w.mortensen@gmail.com prøv at skrive der så kan jeg sende den. Det er åbentbart kun muligt at oploade billeder her i forum.
Mvh Verner

Hej

Jeg har været ved at rode med at trække ledninger til ekstra lygter, 12V udtag m.v. og har i den forbindelse også stået med problemer med dimensionering af ledninger.

I denne bog: http://www.danskebaadejere.dk/da/rundt%20om%20baaden/under%20daek/Om%20el%20i%20baaden.aspx er der nogle fornuftige formler samt nogle betragtninger vedr. temperatur m.v. der kan have indflydelse på valget af ledning.

Vigtigste ting jeg blev klar over, at er der 2 meter mellem batteri og lyste, så skal der dimensioneres med 4 meter ledning, når der er tale om et DC kredsløb - Den var jeg ikke klar over.

Husk endvidere http://www.vehicle-wiring-products.co.uk (findes også under Land Rover Links) når du skal have fat i ledning. De har et kanon stort udvalg af farvekombinationer. Det er nu rart at kunne trække en identificerbar ledning frem for at være tvunget til at holde styr på få farver.

Håber det kan hjælpe.

/Morten

Tak til jer begge to. Nu er det bare med at komme i gang.

Jeg fandt for øvrigt et Xenon ombygningskit til 100W xenon-lamper. Gad vide om der er nogen der har prøvet det i klubben?

Hilsen
Jens

Nu kan man ikke sammenligne elproblemer i båd med ditto i bil. Det er sjældent man bruger skroget til stel på en båd, da det jo ofte er træ ell. glasfiber. Stelforbindelse i bil regnes ikke ind i spændingstab, uanset om Landroveren er nok så rusten.
Men selvfølgelig er overdimensionering bedre en underdimensionering.

Hej Morten

De 2 meter mellem forbruger og batteri der giver 4 meter ledning har ikke noget at gøre med om det er ac eller dc. Det er fordi nomogrammet ikke tager hensyn til returvejen. Strømmen skal retur fra forbruger igen og i en båd er det igennem en ledning som derfor også skal regnes ind i strøm vejen. Derfor bliver det 2 meter frem og 2 meter tilbage dvs. ialt 4 meter. Der er jo i øvrigt ingen der siger at returvejen altid er samme længde som fremløbet.
I en bil forholder det sig lidt anderledes. Hvor der i en ledning er relativt begrænset areal kobber dvs. en relativ høj modstand, er der i en bil noget mere metal for strømmen at bevæge sig i dvs. en relativ lille modstand. Der kan så være rustne/dårlige samlinger mellem metaldele som bliver brugt som returvej så modstanden alligevel bliver høj. Men fordi man forventer at der er lille modstand i returvejen i en bil, regner man ikke den ind i dimensioneringen af ledningen.

Det er egentlig lidt en uskik at føre strømmen retur i karossen, da man ikke kan vide om det er rusten. Men det er jo tydeligvis for at spare på kobberet.

- Lars

Enig Lars; dog kan man sige det ville være smart med returledning på Landroveren, da brug af ramme mm. som stel, bevirker der opstår galvanisk tæring, især hvor aluminium er involveret. Ikke mindst ved fugt og salt, som jo ofte forekommer.
Har man mistanke om stort strømtab/spændingsfald tager man sit voltmeter,
indstiller på skala 0-2v. tænder for strømbruger eks. forlygte, sætter den ene målepind på en ledningsforbindelse så tæt på strømbrugeren som muligt
og den anden målepind på batteriets pluspol og aflæser- her skulle så helst være mindre en 0,3v. Stelforb. måles ved at sætte målepind på stelforb. så tæt på strømforbruger som mulig og andenmålepind på batteriets minuspol, her skulle også gerne være mindre end 0.3v. Ønsker man at fastsætte hvor evt. spændingsfaldet er, kan man måle et stykke af gangen, eks. stelforb. på pære til karosse; er der mere end 0.2v.
er det værd at etablere bedre stelforb.

Hej Verner og Lars

Jeg er enig i at man ikke bruger skroget til retur på samme måde som karossen anvendes i en bil, men jeg stadig mener det som jeg forsøgte at påpege kan anvendes.

En stor del af en LR er aluminium, som mig bekendt ikke er den bedste leder, og det er derfor ikke altid sikkert at der er ordentligt strømførende metal inden for rækkevidde som f.eks. karossen der kan anvendes til returstrømmen der hvor lamperne monteres - f.eks. på taget.

De lygter jeg har monteret er limet fast til indersiden af ruderne i varerummet bag i bilen, og der er et stykke til ordentligt strømførende metal. Derfor har jeg ført 2 ledninger frem fra batteriet til lygten, således at både + og – er ført i ledning hele vejen. Dette vil jeg under alle omstændigheder have gjort, selvom det f.eks. var lygter der skulle sidde på ARB bull baren ude foran – selvom der er strømførende metal til stede. Dette ud fra den betragtning som i begge påpeger med usikker returvej.

Til langt hovedparten af de vi selv sætter på bilernes elnet mener jeg at man kan underlægge de samme betragtninger som på en båd. Jeg ser ingen grund til at lave samme ”engelske” ledningsføring som der er lavet fra fabrikkens side – med mindre selvfølgelig man er ved at udskifte en del af elnettet. Jeg tror at spil, lygter eller kompressorer udgør 90% at de ting som der generelt set sætte i en LR, og disse ting bør efter min mening have før både + og – fra batteriet til forbrugeren – selvfølgelig via relevante kontakter, afbrydere samt relæer alt efter hvordan man ønsker tingene monteret.

Vælger man at føre både + og – frem til forbrugeren, så mener jeg fuldt ud at bogens formler kan anvendes.

/Morten