Beklager de første to billeder vender på hovedet ... jeg har forsøgt at vende dem af et par omgange.
Varmeapparatet er Heat-On 3031 og for at få plads til det under midtersædet har jeg skåret tvær-stiveren af på sædet. Skulle der være en der er lidt stor på midtersædet, vil det højest trykke ca. 1 cm ned til varmeapparatet.
Jeg har boret 3 huller i sædekassen til vandslanger og ledninger. HUSK af sætte aflastning i for ikke at slide vandrørene og ledning over. Jeg har for at sikre mindst mulig bevægelse af slanger og ledning hæftet disse på rammen.
Jeg har under midterkonsolen/Cubby Box installeret en metalboks hvor en del af de ekstra installationer jeg har monteret i bilen gemmer sig (sikringer, ekstra lys for og bag, ekstra lys i kabinen, stikudtag til teltlampe/markisen, dashboard, sædevarmer, 12v/USB udtag og afbryder/hastighedsvælger til ekstra varmeapparat). Det betyder at det er let for bagsædepassagerer og fører at komme til afbryder/hastighedsvælger på det ekstra varmeapparat.
Kva Oles opsætning beskrevet længere nede i tråden her, vælger jeg at bygge lidt om med køle/varmeslangerne i motorrummet.
Da jeg har et Webasto Thermo Top S med fjernbetjening og ur, kontraventil til oliefyret og andre fittings liggende giver det god mening at få gang i en samlet ombygning. Planen bliver at montere det originale og det ekstra varmeapparat parallelt. For at sikre effektiv brug af oliefyret vælger jeg at oliefyret monteres i serie med det originale varmeapparat som på tegningen vedhæftet her og at det ekstra varmeapparat monteres parallelt (tilslutning mellem 4 og 2) med oliefyret og det originale varmeapparat.
Jeg sætter en manuel vandhane på det ekstra varmeapparat ude i motorrummet (ikke plads under sædet) både for at drosle lidt på gennemstrømningen om vinteren og for at kunne lukke helt af om sommeren. Jeg har været ude i om der kunne sættes en styring på i stedet for den manuelle vandhane som så kan styres i bilen, men det ser ud til at blive for "kompliceret". Det kan være jeg forbarmer mig og kaster en radiatorventil med varmesensor inde i bilen i i stedet for den manuelle vandhane.