Hej Verner
Det må være mig, du hentyder til med bemærkningen om mangel på "antiautoritær pionérånd". Når det gælder biler, sikkerhedsudstyr, forsikringsforhold mv. så er jeg ganske rigtig forholdsvis autoritetstro - i hvertfald, hvis jeg risikerer at komme i fedtefadet ved at bøje reglerne for meget. Det gælder både i forhold til egen og andres sikkerhed samt i forhold til f.eks. at ifalde sig erstatningsansvar o.lign. Og det har bl.a. gennemsyret hele mit bilprojekt med ombygning af min Minor Rover samt registrering og ombygning af Sanken trailer. Der skal være orden i tingene (inden for rimelighedens grænser :-), for så kan jeg nyde at køre i min bil uden at kigge mig over skulderen.
Jeg ville også gerne montere X-eng's parkerings-skivebremse på Minor Roveren. Derfor spurgte jeg hos Trafikstyrelsen, og jeg er lige som dig uenig i deres afgørelse, men det ændrede ikke på den. Så kan man vælge at følge afgørelsen eller skide højt og flot på den. Jeg valgte det første, men det står andre frit for at gøre det sidste - bare de har tænkt over og er klar til at tage konsekvenserne.
Jeg er blandt dem, der ind imellem råber vagt i gevær, hvis indlæg på Forum er på vej ud i den teknisks, moralske eller juridiske hamp. Jeg synes, at der er for mange (men heldigvis få) eksempler på manglende ansvarlighed ved ombygning, konstruktive ændringer, afgiftsspørgsmål osv., så der tillader jeg mig at give mit besyv med. Det kan man kalde mangel på antiautoritær pionerånd - jeg kalder det sund fornuft.
I håbet om, at dette indlæg ikke opfattes alt for moraliserende ...
Ærbødigst
Mikael - med strandet Minor Rover pga. manglende olietryk i "ny" donor-motor :-(