53980:
sv: sv: sv: sv: sv: Mediestrategi (12-11-2007 23:12:27) (svar på
53929)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 80.196.112.251)
Kære Alle,
Søren spørger: Hvis side er du på? Jeg er da på Klubbens side - ellers ville jeg da ikke være medlem, og bruge en stor del af min fritid (og penge) på et dybt irationelt ejerskab af et ældre engelsk køretøj, og derudover altid tage LR/RR-brandet i dybt forsvar i alle diskusioner i forskellige fora. Jeg er også på jeres side, og hvis jeg var kommet forbi den dag, havde jeg gerne standset op, og pumpet jeres biler op med min gamle fodpumpe fra Harald Nyborg. I bedste klub-ånd: Og tænk hvor meget bøvl med forsikringer og Falck, der havde været sparet.
Og jeg respekterer da også at forskellige medlemmer vil tage forskellige initiativer. Nogen kan lide mudderbad, og nogen kan bare li´at eje en LR/RR. Fint med mig.
Ironi er en farlig ting, og man bliver nemt misforstået; specielt på skrift, når man ikke kan se smilet mens tingene udtrykkes: Kort sagt faldt diverse tanker om selvtægt, korporlig afstraffelse, legemsbeskadeligelse og deslignende mig bare for brystet, og jeg synes ærlig talt at vi skal føle os for gode til sådanne udgydelser - alle ærgelser til trods.
Fælles indsats er godt, selvfølgelig, derfor er vi med i klubben. Men det er jo ikke det samme som at vi alle synes det samme; af samme grund ærgrer det mig når en slet skjult trussel a la "du finder nok hurtigt ud af at du nok ikke selv passer til fællesskabet" sniger sig ind?.
Alle er kammerater, men nogen er mere kammerater end andre - er det sådan det er?
Studieår i fristaden - haha - det rager jo egentlig ingen, men jeg født og opvokset i Nordsjælland, og mine sightseeings i benævnte område kan tælles på een hånd. Jeg synes egentlig sådan noget er for lavt: Hvor kommer du fra, og kan din far tæve min far-agtigt...og det med at "vi andre er ømme over vores køretøjer" - ja, sådan er jeg nok ikke blevet talt ned til, siden jeg kom til at krølle de ny-friserede frynser på min koleriske farfars gulvtæppe for knap 40 år siden. Kom dog ned på jorden, hvis ikke jeg elskede Landrover, var jeg da ikke med her...
Jeg er ikke specielt misundelig over de biler jeg ikke har råd til, jeg prøvede bare at være lidt ironisk, og forklare hvad det er, der givetvis "trigger" disse indianere (som jeg, gentager det gerne, ikke hverken er associeret med eller på nogen måde sympatiserer med): Nemlig "overdrevet blær uden formål".
Ib har ret med sine tekniske argumenter om vognlængder, og den amerikanske test, der frifinder 4-hjulstrækkere for miljøbelastning er jo gengivet til kvalmegrænsen her på forummet; Det batter bare lissom ikke noget overfor de unge. For dem er disse biler bare symbolet på overflod og overforbrug. Og derfor skal de ned med nakken! De er ligeglade med historie, forskelle mellem modeller og motorer - derfor tror jeg ikke på fælles, fornuftsprægede oplysnings- eller pressekampagner.
"Truth is on our side" - ja, vi har sikkert sandheden på vores side om at Forden er den værste miljøsynder, men en Ford Mondeo er bare ikke et overflodssymbol - den er bare en bil.
Mange fællesskabshilsener
Bo, #7196, der trods sine åbenbart forgæves forsøg på at foklare andres tankegang, stadig har tænkt sig at vinke & blinke.