tilbage

Land Rover Forum  

49376: Samarbejde (04-08-2007 10:52:07)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.197.191.243)
Der var i et indlæg udtryk om et mere udvidet samarbejde med importøren, Land Rover Danmark A/S, et spørgsmål jeg ofte bliver mødt med i arbejdssituationer.

Som menigt medlem, og derfor et udtryk for min personlige mening, har jeg følgende spørgsmål til enkeltmedlemmer og klubben som helhed.

Hvad er det egentlig for et billede klubben tegner af sig selv via Forum? Det skal siges at hovedparten af indlæggene rent faktisk er seriøse, men.....

På Forum opfordrer medlemmer indbyrdes hinanden til at downloade (læs stjæle) materialer der juridisk tilhører det mærke importøren repræsenterer.

På Forum opfordrer medlemmer hinanden til at foretage konstruktive ændringer på bilerne i modstrid med dansk lovgivning udmøntet i "Detailforskrifter for køretøjer" og bilens typegodkendelse. En total tilsidesættelse af sikkerheden, da ingen kender de sikkerhedsmæssige konsekvenser af de ændringer der foretages.

På Forum gives der bl.a. anvisninger på hvordan man kan omgå reglerne, så man undgår at betale afgift ved montering af ny rammme.

Medlemmer overholder ikke de retningslinier der er for indlæg på Forum, og de får lov til at blive stående, dvs klubben har ikke styr på egne rækker.

Dette er blot noget af det der er med til at tegne et billede af klubben og dens medlemmer over for offentligheden og en evt. samarbejdspartner.

Virker det seriøst?
Gør det os attraktive som samarbejdspartner?

Synes det er trist at nogle forhåbentligt få medlemmer på den måde kommer til at stå som eksponenter for den klub jeg er medlem af.

Med venlig hilsen
Ib 0219

49377: sv: Samarbejde (04-08-2007 11:12:35) (svar på 49376)
Peter Toft-Christiansen #7799, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 90.185.56.180)
Hej Ib

Jeg kan ikke på nogen af dine synspunkter sige dig imod og forstår til fulde din holdning.
Og jeg er helt sikker på at det ikke på nogen måde er klubbens intention at fremstå som en useriøs interresseorganisation.

Medlemmers ivrighed for at modificere og eksperimentere med deres biler er jo også en del af passionen hvad angår Land Rover.
Men du har ret.......der er ikke iorden at omgå reglerne hverken for sikkerhed eller afgifter.

Jeg håber inderligt at dit indlæg vil få medlemmerne til tænke over de konsekvenser man i værste fald kunne rammes af.

Mlrh.
Peter Toft
49381: sv: Samarbejde (04-08-2007 11:48:11) (svar på 49376)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.95.156.104)
Hej Ib.

Som jeg også giver udtryk for i et par andre tråde, er jeg enig med dig på mange punkter.
Vi kan være helt enige om at copyright lovgivning skal følges. Vi kan så diskutere om der skal være copyright på visse ting, eller det rimelige i at man skal bruge en formue hvert på nye manualer for at få alle rettelserne med.
Vi kan også være helt enige om, at alle love og foreskrifter af sikkerhedsmæssig karakter skal overholdes. Så kan man jo undre sig over, hvor let der er at få godkendt ændringer og modificerede biler i Land Roverens hjemland. Her er det til syneladende ikke farligt, at lave veldokumenterede konstruktive ændringer.
Hvad angår afgifter, så er det jo meget svært at snyde med. Til gengæld ser jeg ikke noget galt i at udnytte loven. Det er jo trods alt ikke os der laver den. Derfor må de der lovgiver om afgifter jo enten tage sig sammen og gøre det ordentligt eller acceptere at private kører på gule plader, at der kører mærkelige halvhjertede campingbiler rundt og at folk får nedvejet deres bil for at spare penge. Det gælder jo om at spare så mange pange som muligt. På samme måde forventer jeg jo også, at de der lovgiver, bruger midlerne på en fornuftig måde.

Meed venlig hilsen,

Jakob Edelvold Scheibye
49383: sv: Samarbejde (04-08-2007 15:48:02) (svar på 49376)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.167.34.26)
Hej Ib

Jeg mener da det er en relevant diskussion hvordan DLRK og den danske distributør kan/skal/vil samarbejde, men lad os lige for tonen ned i et plan hvor debatten ikke allerede startes på et useriøst grundlag.

Lad os f.eks. lige slå fast at det mildest talt er en grov over simplificering af et meget komplekst emne og simpelthen noget populistisk vrøvl at komme med udsagn som ”kopiering er af ophavsrettigheds beskyttet materiale at stjæle” – Der downloades uomtvistelig oprethavret beskyttet materiale millioner af gange daglig fuldt ud lovligt – så hold dig for god til at benytte denne slags useriøse argumenter når netop du efterlyser seriøsitet.

Mvh,
Henning
49384: sv: sv: Samarbejde (04-08-2007 16:19:10) (svar på 49383)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.50.103.89)
Henning, at sætte noget i anførselstegn, som du gør i dit indlæg herover, forståes normalt, som at man nu citerer en anden.

Men Ib er jo ikke kommet med et udsagn som dét, du sætter i anførselstegn, så hvis ret skal være ret, er et modargument som dit jo således dybt useriøst ;-)

F.s.v.a. ophavsret, ja - så er det rigtigt, at der kan være mange gradueringer, hvor det kan være forskelligt under hvilke vilkår, man må tilegne sig, kopiere eller blot benytte uden at betale. Men i sin enkle forståelse kan det vel næppe ligefrem betegnes som populistisk vrøvl at hævde, at download af materialer, "der juridisk tilhører" det mærke, importøren repræsenterer, er at stjæle.

Efterlyser man god tone og seriøsitet, Henning, må man også selv stå for den :-)

Mvh Søren R.
49385: sv: sv: sv: Samarbejde (04-08-2007 16:53:52) (svar på 49384)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.167.34.26)
Hej Søren

Tak for belæringen i korrekt brug af anførsels tegn :-)

Jeg må dog fastholde at blot fordi man nu repræsenteret et firma at det så giver en ret til at påstå at folk sjæler.

Men din logik kan den f.eks. en dansk importør af en mobiltelefon så retmæssigt kalde mig tyv når jeg (fuldkommen lovlig) downloader manualen fra producentens hjemmeside eller for den sags skyld fra en hvilken som helst anden site… næ - vel

Så min pointe er såmænd at man ikke skal anklage folk for noget så groft som tyveri uden at have beviserne i orden.

Mvh,
Henning
49386: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (04-08-2007 17:02:43) (svar på 49385)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.50.103.89)
Henning, nu tror jeg vist, du bare vil misforstå...

Nej, hvis der ligger en manual på en given producents egen hjemmeside, som gerne må downloades af købere, interesserede m.fl., er det selvfølgelig ikke at stjæle.

Men hvis noget ikke ligger på producentens hjemmeside og kun kan erhverves for penge, men så er der lige pludselig én, der kender et hemmeligt link, hvor det hele kan downloades for ingenting, så har man det da vel lidt, som da man i sin yngre år tog på pærerov i naboens have, har man ikke ... ;-)

Mvh Søren R.
49388: sv: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (04-08-2007 17:25:02) (svar på 49386)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.167.34.26)
Hej Søren

Min vinkel på dette er blot at det ikke et rimeligt at kræve/forvente at DLRK (for øvrigt velfungerende) ”web politi” skal fjerne indlæg som henviser til en site som hverken du eller jeg ved om det rent faktisk er juridisk er lovligt at downloade fra.

Den pågældende Estiske site som der nyligt har været henvist til har eksisteret i årevis og et godt gæt er vel at såfremt Land Rover ltd. virkeligt mente den krænker deres rettigheder, ja så ville de vel for længst have fået den lukket.

Jeg mener naturligvis ikke at DLRK skal opfordre til ulovligheder, men omvendt er skal indlæg vel ikke blot slettes fordi de henviser til noget som måske eller måske ikke krænker en producents rettigheder.

Mvh,
Henning
49387: sv: Samarbejde (04-08-2007 17:17:10) (svar på 49376)
Eddie 3693 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.95.200.173)
Hej Ib

Jeg skriver også som privat person - men vil gerne lige give mit besyv med.

Du skriver: 'På Forum opfordrer medlemmer hinanden til at foretage konstruktive ændringer på bilerne i modstrid med dansk lovgivning udmøntet i "Detailforskrifter for køretøjer" og bilens typegodkendelse. En total tilsidesættelse af sikkerheden, da ingen kender de sikkerhedsmæssige konsekvenser af de ændringer der foretages.'
- men er det ikke det synsmyndighederne bla. kontrollerer, at man rent faktisk overholder bla. 'Detailforskrifter for køretøjer' og at sikkerheden er ok?

Du skriver: 'På Forum gives der bl.a. anvisninger på hvordan man kan omgå reglerne, så man undgår at betale afgift ved montering af ny rammme.' - men det er vel stadigvæk inden for lovgivningen - jeg kender ikke konkrete eksempler.

Professionelle aktører på den danske marked omgår vel også love(inden for loven) for enten egen vindings skyld eller for at tilgodese os forbrugere

- er det ikke derfor at mange importører i DK har en autocamper version af nogle af deres biler, er det ikke for at omgå reglerne..... for der bliver jo aldrig tale om en autocamper i den alm. forbrugers forstand?

- langt de fleste virksomheder anvender en revisor (lovkrav) - uden på nogen måde at komme med beskyldninger - så er en revisors job vel også at komme med forslag der kan 'omgå' bla. skattelovene (udskydelse af skat, fradrag mm)- selvfølgelig indenfor lovens rammer.

Så det sker vel mange steder at der foretages omgåelser inden for lovens rammer. Det er vel politikkernes opgave at sikre at reglerne er til at forstå og i øvrigt virker logisk på den almindelige borger.

Jeg er da enig i at man skal ikke stjæle og download uden tilladelse er at stjæle.

Men at beskylde medlemmer (enkelte) for at eksponerer klubben - måske ikke lige frem som kriminel - men tonen er ikke til at tage fejl af - syntes jeg måske er stærk.

Med venlig hilsen

Eddie
god sommer - nu er det ferietid.

49391: sv: Samarbejde (04-08-2007 19:56:31) (svar på 49376)
Henrik Schunck #7764, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 62.243.183.17)
Ja Ib. Du fik da folk op af stolene....

Syns personligt at det er et super godt forum, hvor alle spørgsmål kan stilles. det var bla. derfor at jeg meldte mig ind i klubben som ny Land Rover-ejer.

Henrik
49399: sv: sv: Samarbejde (05-08-2007 01:05:42) (svar på 49391)
Mads Ramsing #7768, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 88.212.102.212)
Hej Henrik.
Ja han fik folk op af stolene, med forskellige holdninger, og det er det gode ved det her forum. Alle kan komme med deres synspunkter og problemer. Alle mennesker i dette forum er på lige fod, da DLRK er en forening/ landsomfattende interesseorganisation.

Prøv engang at læse tråd 49333 som startede det hele. Dernæste læse tråd 49359 som fortæller hvem denne tråds starter er.

Jeg vil gerne opfordre Land Rover Danmark A/S til at blive medlem, betale kontingent og give sig til kende i tråde, istedet for at skrive tråde med "medlemsstatus ukendt" og så holde Ib på arbejde og Ib i privaten adskilt. Egentligt tror jeg ikke Land Rover Danmark A/S vil blandes ind i denne problematik, men hvis de vil påtale andre medlemmer mener jeg de også skal have en underskrift.
Med venlig LR90 hilsen Mads.
49400: sv: sv: sv: Samarbejde (05-08-2007 08:13:36) (svar på 49399)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.50.114.14)
Øhh, Mads - at holde "Ib på arbejde" og "Ib i privaten" adskilt, er jo lige netop dét, Ib gør alt, hvad han kan for at gøre. Se hvordan han enten under skriver sig med "Ib 0219", når han føler sig privat, eller med "Ib Hammer Land Rover Danmark A/S", når han udtaler sig på firmaets vegne.

Iflg. klubbens vedtægter kan kun som medlemmer optages "enhver PERSON (min fremhævelse), der har interesse for Land - Rovere" .... altså kan Land Rover Danmark A/S, som jeg ser det, faktisk ikke blive medlem.

"Ib 0219" medlemsstatus er heldigvis ikke helt ukendt uanset den evt. manglende login i ny og næ. - Medlem nr. 0219 ... smart, ikk'?

Mvh Søren R.
49412: sv: Samarbejde (06-08-2007 08:15:10) (svar på 49376)
Hans Kristian Erbs #4975, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.48.67.199)
www.landrover.dk/camper gives der anvisninger på hvordan man kan bøje reglerne, så man undgår at betale fuld skat af en hvidplade Discovery ved at købe en model, der er monteret med bl.a. et køkken, der kunne være købt til en pige på fem i Fætter BR...

Smiley

Hans Kristian 4975
49413: sv: Samarbejde (06-08-2007 08:42:41) (svar på 49376)
Mikael Sejersen #7639, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.72.192.68)
Hvor er det dog en naiv og farlig holdning – Den leder tankerne hen på Kina og andre diktaturer hvor censur er et almindelig brugt værktøj for at (prøve at) kontrollerer befolkningen.
Hvor ville vores samfund være i dag, hvis tanker som Ib’s havde fået lov til at dominerer?:
Tanker som: Man må ikke tale om emner og ting som lovgiverne ikke har godkendt. Man må ikke tænke nye tanker og skal holder sig til normerne.
Berlinmuren faldt fordi disse tanker er naive og fordi befolkningen (heldigvis) ikke kan styres med den slagt forbud.
Måske er sammenligningen lidt hård, men pointen er blot at det er naivt at tro at man kan bestemme hvad folk skal (og ikke skal) tale om.
Og hvad Landrover Danmark angår: Utroligt at I ikke forstår, at det er et utroligt privilegium, at jeres kunder samler sig omkring jeres produkt som DLRK. Andre firmaer ville give deres markedsføringsbudget mange år ud i fremtiden for at opnå noget lignende – ja, det betyder at der i ny og næ ryger en ordre på en reservedel fordi medlemmerne taler sammen. Og hvad så?
Landrover Danmark burde være elle vilde med at være hovedsponsor for DLRK – Om DLRK som vil have dem er en helt anden sag.
49414: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 09:31:34) (svar på 49413)
Tony Albers #4243, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.63.149.242)
Hej Ib,

Du skrev:
"På Forum opfordrer medlemmer indbyrdes hinanden til at downloade (læs stjæle) materialer der juridisk tilhører det mærke importøren repræsenterer."

Nej, nu må i snart tage jer sammen! Prøv lige at se på denne side:

http://seer.entsupport.symantec.com/docs/283916.htm

Der kan man downloade administrator manualen til veritas volume manager, noget meget avanceret software til at styre disksystemer med. Det koster så mange penge, at prisen på en ny RR på hvide plader nærmest blegner ved siden af. Sjovt nok synes de ikke at man skal betale for manualen, eller for at bruge deres online support, eller for at bruge deres online forum.. Og det er efterhånden normalt i de fleste brancher.

En af mine venner sagde engang: Englænderne er ½ time bagefter alle de andre.. Og 30 år!!!

Det beskriver meget godt det forstokkede synspunkt du fremfører i dit oprindelige indlæg. Hvornår fatter i at det er jeres kunder der skal betale jeres løn? De skal da derfor hjælpes så meget som muligt, i alle henseender. Når man køber den tidligere nævnte volume manager, får man alle manualer med gratis, men skal man have producenten til at hjælpe sig, koster det penge -ganske som hvis man sender bilen på værksted.

Det der fis med at dokumentation skal koste penge, er en forældet tankegang.

Der vil altid være nogle der ikke kan eller vil skrue selv, og de vil sende deres bil på værksted, hvilket jo også i den situation er det mest fornuftige. Men dem der skruer selv, kan man jo godt hjælpe. Resultatet vil være at man sælger flere reservedele, kunderne bliver glade, og mærket får god omtale for deres gode kundeservice, uanset om bilen er 3 eller 30 år gammel.

Næh, Land Rover skal se at kravle ned af deres imaginære piedestal, og tænke på at alle kunder er vigtige.

Jeg synes heller ikke at man skal opfordre hinanden til direkte ulovligheder. Dog har vi her i DK en lovgivning, der på nogle områder er utroligt restriktiv, og jeg ser ikke noget forkert i at man, medlemmerne imellem, forsøger at rådgive hinanden, så man kan udnytte mulighederne fuldt ud indenfor lovenes til tider meget snævre rammer.

Mvh Tony
49415: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 09:47:44) (svar på 49414)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.39.33)
Der var for ikke så længe siden en længere tråd om at klubben skulle være mere synlig overfor offentligheden og pressen.

Derfor er det måske på sin plads lige at kigge engang i spejlet og se hvilket "ansigt" man som klub ønsker at fremstå med.

Nu nævnes IT-branchen et par gange, mig bekendt er netop denne branche samt musikbranchen nogle af de mest hårdhændede når det gælder forfølgelse af overtrædelse af ophavsrettighederne.

Synes desværre det er særdeles sigende at de fleste indlæg i denne tråd ikke forholder sig til problematikken, men handler om min person. Synes det ville være mere givtigt at gå efter bolden end manden.

Jeg gør faktisk blot opmærksom på at indlæg i Forum er underlagt nogle retningslinier, vedtaget af klubben, som man med et klik accepterer at efterleve.

Med venlig hilsen
Ib 0219
49417: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 10:05:10) (svar på 49415)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Jeg må tilstå at jeg godt kan følge IB's frustration.
Den her afslappede holdning til overholdelse af regler,
går igen i andre indlæg.
(som nu er flyttet over i "Kun for medlemmer")

En tankfuld benzin til min Safaribil Serie2a 6cyl koster et halvt husmandssted (Var ved at skrive "herregård", men det er trods alt at overdrive), 80 liter benzin á kr 10,-

Et sæt værkstedsmanualer koster en smule mere, vistnok ca kr 900,-

At tanke benzin er en hverdags forteelse ...
At købe manualer er en engangs forteelse ...

På QXL fik jeg dem til kr 300,-

Jeg synes egentlig det ville klæde klubben, at vi forsøger at efterleve de gældende regler, og hvis vi er utilfredse så igennem et fornuftigt samarbejde med importøren at forsøge at ændre tingene.

Det synes jeg faktisk tråden her er noget godt eksempel på.... Altså at det med samarbejdet IKKE fungerer!

Alt er jo ikke sort og hvidt. Køber man manualerne, kan man jo bagefter med god samvittighed, med den i hånden gå til importør og sælger, og bede om hjælp.

Den anden metode, piratkopieringen, er at drive rovdrift på importørens goodwill.


Jens.
Der "vistnok" stadig har en PDF fil med en dårlig kopi af manualen. Pfuuiii ... håber på at jeg bliver tilgivet, og ikke retsforfulgt.
49421: sv: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 10:49:28) (svar på 49417)
Hans Kristian Erbs #4975, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.48.67.199)
Lige den her problematik med ”piratkopiering” er jo ikke kun noget, der gælder Land Rover manualer. Den kommer jo fordi nettet er et enestående medie, der giver den slags problemer/muligheder. Internettet er et medie, der gør alting til allemandseje. Man kan så som virksomhed vælge to veje. Enten at fastholde, at manualer nu engang er af papir og købes som sådanne. Eller man kan vælge at oprette en tjeneste på nettet, hvor man kan købe og downloade det hele som PDF’er.

Det kan ikke passe, at nogen, der har en Land Rover vil finde prisen på et sæt manualer overvældende, set i forhold til, hvad man ellers kan bruge af penge på det kære køretøj. Derfor vil det langt hen være et spørgsmål om at det skal være nemt. Det er nemt at hente piratkopier på nettet, jeg er overbevist om at hvis man i samme forbindelse skulle have dankortet op af lommen, så ville det ikke gøre den store forskel. Så Land Rover burde se positivt på mulighederne på nettet og være med i stedet for imod. Så når det gælder samarbejde med Land Rover Danmark, var det måske en idé at spørge om de ville være med til en sådan ordning, altså at man f.eks. på www.dlrk.dk kunne downloade manualer til en bestemt klubpris. Vi behøver ikke nødvendigvis sætte et eller andet fancy betalingsmodul op, vi har allerede adgangskoder og hvis vi så på tro og love accepterede at sætte et beløb ind på en bankkonto, når vi downloader en manual burde det ikke være ret meget sværere. Jeg mener ikke Klubbutikken har problemer med dårlige betalere. Det burde heller ikke være tilfældet her.

Hans Kristian 4975

49425: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 11:10:44) (svar på 49421)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.39.33)
Hej Hans Kristian

Det du efterlyser findes allerede og har eksisteret i flere år. Jeg har tidligere gjort opmærksom på den og oplyst web-adressen.

Det er brugerbetaling - man betaler for det man har brug for.

mvh
Ib 0219
49426: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 11:20:34) (svar på 49425)
Lars Jørgensen #1584, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.160.195.72)
Hej Ib

Kan du ikke lige smide adressen en gang til

Hilsen

Lars /1584
49428: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 11:32:13) (svar på 49426)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.39.33)
hej Lars

prøv at skrive 29807 i søgefeltet og vupti

mvh
Ib 0219
49419: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 10:26:27) (svar på 49413)
Verner / 451 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.63.242.216)
Husk! Man skal endelig ikke tage Land-Rover DK's "formaninger" for let; det fandt jeg ud af!
http://www.88-109.109-serie3.dk/kopiret.html
49420: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 10:41:37) (svar på 49419)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Bare et par spørgsmål.
- Bad du så om tilladelse ??
- Hvis nej: Hvorfor ikke ??

Som jeg ser det, har du været på "æblerov" i naboens æbleplantage ...
Det er småting. Men måske, hvis der havde været et godt samarbejde, at det så havde været problemfrit, at opnå denne tilladelse.


Hvorfor kan vi ikke spille efter de gældende regler, i denne klub????

Jens

Sidste spørgsmål var mere generelt ... til alle der læser tråden.
49423: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 10:53:59) (svar på 49420)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.59.200.148)
Hej Jens

Blot for info. Det fremgår ret tydeligt på manualer m.m. at distributøre og forhandler ikke på nogen måde nogen rettighedder når det kommer til LR's ophavrettighedder - Derfor kan f.eks. tilladelser kun gives af direkte af Land Rover Ltd, hvis de altså skal være gyldige. At den danske Distributør så vil lege selvudnævt politi kan jeg så kun undre mig over, da det vel ikke gavner der sag som må være at sælge biler og stumper.

Så hvis du vil opfordre til at "spille efter reglerne" må du forstå at den slags aftaler ikke lovligt indgåes med den danske distributør.

mvh,
Henning
49427: sv: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 11:28:31) (svar på 49423)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Henning.

Tak for din oplysning, den har jeg taget til mig.

Jeg skriver om billeder, muligvis sakset fra diverse manualer.
Ikke hele manualer .... Det er nemlig sådan jeg læser dit indlæg.

Øhhh emmm roder jeg nu rundt i de forskellige tråd-ender her???

Hvis vi, DLRK, ønsker at gamle manualer skal være frit tilgængelige, så sker det vel igennem et, i forvejen GODT, samarbejde med den danske importør. De er jo kanalen hvorigennem vi, de danske landrover ejere, kan fremføre vores ønsker.

Små billeder, sakset ud af en anden sammenhæng, på en mindre, muligvis privat, hjemmeside som Verners, burde LandRover DK nok kunne give tilladelse til. Jeg kan sagtens følge Verner i hans frustration, i denne konkrete sag. Men den er jo egentlig kun belyst fra en side. ... Synes jeg ...


Jens.
Der egentlig godt kan lide at have en lidt naiv og åben holdning til hverdagens små problemer. ;)
49429: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 11:36:51) (svar på 49427)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.255.39.33)
hej Jens

Hvis du prøver at kigge på www.landy.dk vil du se at han har såvel logo som Experiencelogo på sin hjemmeside. Ved fra pålidelig kilde at han spurgte først og fik tilladelse.

Ville desværre nok ikke kunne lade sig gøre i dag, grundet den skærpede politik på området, som der tidligere er gjort opmærksom på.

mvh
Ib 0219
49432: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (06-08-2007 12:09:50) (svar på 49429)
Jens B. Pedersen #6387, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.255.15.178)
Hej Ib.

Tak for den oplysning ...
Så kan den tråd-ende vel ikke trækkes længere. ;)

Vi ses derude et sted.

Jens
Med en Serie 2a med nyjusterede ventiler, karburator og tænding
Det giver en dejlig brummende lyd fra den 6cyl motor, der lige akkurat kan overdøve den hylende lyd fra gearkassen.
49668: sv: Samarbejde (10-08-2007 01:32:16) (svar på 49376)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.91.137.67)
Hej Ib (og medlæsere).

Ib, jeg er måske lidt sent ude, men er netop kommet fra ferie i dag og vil som klubmedlem, gerne kommentere på debatmæssig vis, lidt på dette.

At der indimellem er "mindre seriøse" indlæg må vi tage med et skuldertræk... det er klart, at oplæg til direkte ulovligheder klæder ingen, men at bruge det som argument i relation til at importøren ikke skulle kunne engagere sig mere i klubben, er efter min mening noget selvhøjtideligt.

Statistisk set køres der formentligt en hel del spritkørsel oppe på guldkysten i mange nye land Rover modeller, men derfor stopper man jo ikke med at sælge biler til folk der har pengene, blot fordi de drikker, vel?

På samme måde som forhandlere sagtens kan sælge diverse ekstraudstyr som ikke er typegodkendt hos importøren, kæmpe hjul, hæve fjedersæt, akselvandringsudstyr, osv, uden det stopper leverancen af nye biler?

At medlemmer kan komme med forslag der ikke er 100% regelrette, kan jeg ikke se skulle være klubbens problem. Lige så lidt som det er Land Rovers problem, hvis nogen bruger en ny Land Rover til et rambuktyveri. Klubben har gjort meget ved at eksponere og opfordre til at følge, de gode retningslinier.

Spørgsmålet er jo så, om det er "i orden" at omgå reglerne ved at "følge dem"?? Er det i moralsk orden at lade sine forhandlere omskære bilerne til campere for at sælge en billigere Land Rover på hvide plader for at omgå lovgivningens formål (og man naturligvis overholder de nedskrevne gældende regler), ligesom der er i orden at fremstille en bil til syn med en ny ramme og få den godkendt? Hvis synet godkender rammen og ikke henstiller bilen til ny vurdering hos skat, er bilen vel i princippet godkendt og i orden?

(Og jeg købte gerne en disco 3 camper, havde jeg råd!!)

Spørgsmålet er efter min mening åbent. ligesom da jeg for et par år siden (godt opfordret af en god fælles bekendt) spurgte om mulighederne for at etablere et egentligt Land Rover Experience Center på Sjælland, (som du ved på godset hvor jeg arbejdede) hvortil svaret var: "At jeg til enhver tid, skulle have én af samtlige land Rovers nye modeller stående for at kunne blive godkendt som experience center...! "det var ikke nok at have adgang til dem, via en forhandler", næh, de skulle fysisk og konstant være tilstede på stedet"..

Et krav som Land Rover tilsyneladende ikke selv overholder, det er du formentlig enig i? Jeg har da ihvertfald været på Tirsbæk, også under kurser - og set blot defender busser og en freelander, Så regler er vel indimellem til, for at blive efterlevet bedst muligt?

Never mind, jeg synes faktisk du gør et godt stykke arbejde i Land Rover regi, (med hensyn til dine indlæg her, dit arbejdsliv kender jeg af gode grunde ikke meget til) men som du ved er jeg ikke altid enig med dig - og heller ikke her.

Jeg synes Land Rover kunne gøre langt mere ud af mærkets historie og den loyalitet der ligger hos adskillige brugere af gamle Land Rovere, hvorfor ikke få det bedste ud af det? Se f- eks. Volvo lastbilers hjemmeside, der findes et endog meget stort afsnit om lastbilernes historie og betydning for mærkets fremgang, med billeder, modelbeskrivelser und alles. (Jeg er udemærket klar over at i har en henvisning og et et link til klubben, men beskrivelsen og henvisningen til slægtsskabet er meget tynd, synes jeg).

Uden serie 1, 2 og 3... ingen disco 3 og dermed vind i sejlene for land Rover i dag... Ligesom de gamle modeller nyder godt af mærkets salgsfremgang i dag, bevares.

For at opsummere synes jeg det kunne være flot om Land Rover var den "store" som gik forrest i fighten.. og ikke lod sig holde tilbage af, at et eller andet klubmedlem skiftede ramme uden at afgiftsberigtige det? Det er da i den grad at fokusere på problemer og ikke på løsninger.

Som samarbejdspartner har man endnu større mulighed for at påvirke, husk også det.

Jeg er klar over at målgruppen for din virksomhed i dag, sandsynligvis ikke skal findes i klubkredse, men nu lagde du selv fra land med indlægget her (Smiley).

Så forum,: opfør jer ordentligt, så kommer Land Rover Danmark mere på banen... udover sponsorpræmier til landsarrangemenet... eller hvad?

Mvh Benno















49732: sv: sv: Samarbejde (11-08-2007 11:58:23) (svar på 49668)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.197.191.243)
Hej Benno

Du glemmer at jeg, som menigt medlem, spørger om vi er attraktive som samarbejdspartner (gælder ikke kun overfor importøren) og hvilket "ansigt" vi ønsker at vise overfor offentligheden. Specielt hvis vi som klub vil være mere synlige overfor pressen og politikerne (der har været tråde om dette emne).

Du "glemmer" også at oplyse at alene moms og afgift på en Discovery 3 Camper udgør et beløb man kan købe en ny Ford Mondeo eller Defender 90" for, og at salget af denne model til dels er sket på bekostning af gulpladebiler, dvs statskassen har tjent væsentlige mere end hvis modellen kun var solgt som gulpladebil.

Iøvrigt er jeg nødt til at gentage at det er som menigt medlem jer har rejst dette spørgsmål, hvorfor jeg vil undlade at kommentere dine øvrige sammenligninger og spørgsmål da de mest er af mere arbejdsrelateret form, og ikke har relation til det spørgsmål jeg har rejst i mit indlæg.

Om man blot skal trække på skuldrene af "mindre seriøse" indlæg - der er retningslinier for indlæg, hvis de ikke skal følges, hvorfor er de der så???

MVH
Ib 0219
49734: sv: sv: sv: Samarbejde (11-08-2007 15:34:17) (svar på 49732)
Martin Mulvad #7749, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.53.255.92)
Hej Ib 0219

Jeg forstår ud fra dit svar til Benno, at du slet ikke er i stand til at forholde dig til spørgsmålet om, hvorvidt importøren kunne tænkes at have interesse i at indgå i et samarbejde med Dansk Land-Rover Klub. Måske du så vil kunne lade spørgsmålet gå videre til nogen andre hos importøren?

Jeg anser det som en kendsgerning, at der eksisterer store ressourcer hos både importør og mærkeklub, som begge parter vil kunne nyde godt af. Eksempelvis vil klubben kunne trække på importørens branchemæssige professionalisme, mens importøren til gengæld vil kunne nyde godt af Dansk Land-Rover Klubs solide goodwill i offentligheden.

Jeg vil nemlig til dels give dig ret i, at Land-Rovers image i de seneste år har fået ridser i lakken. Det kan jeg blandt andet registrere i forbindelse med mit arbejde som journalist. Det er imidlertid mit indtryk, at skrammerne mere skyldes store firhjulstrækkeres generelle rolle i debatten om skatte- og afgiftspolitik og miljøet, end det skyldes Dansk Land-Rovers Klub.

Sagt på en anden måde: En ældre Land-Rover seriebil bliver sjældent mødt med kritiske bemærkninger om at udnytte diverse skattefiduser eller belaste miljøet, mens der ofte bliver peget fingre af en gulpladet Discovery 3, der holder parkeret ved Cafe Sommersko.

Så på trods af den til tider brogede debat her på klubbens forum er der måske alligevel være anledning til et møde mellem klub og importør?

Bedste hilsner
Martin
49750: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (11-08-2007 23:07:56) (svar på 49734)
Arnth Jørgensen #1851, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.47.129.201)
"Sagt på en anden måde: En ældre Land-Rover seriebil bliver sjældent mødt med kritiske bemærkninger om at udnytte diverse skattefiduser eller belaste miljøet, mens der ofte bliver peget af en guldpladet Discovery 3, der holder parkeret ved Cafe Sommersko."

Så må man da bare håbe, at den lille hvide mærkat fra SKAT sider på den!

Med Laro hilsner
Arnth
49776: sv: sv: sv: sv: Samarbejde (12-08-2007 19:26:22) (svar på 49734)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.197.191.243)
hej Martin

Der er en del af bl.a. Bennos spørgsmål jeg helt bevist ikke svarer på, dels fordi jeg har startet denne tråd som menigt medlem, dels fordi dette Forum ikke er stedet hvor Land Rover's eller Land Rover Danmark's politik eller lyst, oplæg og indhold til samarbejde skal debatteres.

Ligeledes indeholder Bennos indlæg informationer af ren arbejdsmæssig karakter, der er et par år gamle og dermed forældede og overhalet af virkeligheden.

Hvis der ikke kom nye Land Rovere på markedet ville der ikke blive tilført biler som muligvis vil dukke op i klubregi i løbet af nogle år.

Det med de store 4-hjulstrækkere skyldes nok mest at det er følelser mere end facts der har styret debatten. Faktisk udleder nye biler mindre CO2 end ældre biler.

Hvorfor egentlig kalde dem store, en mellemklasse stationcar fylder typisk stort set lige så meget (længde/bredde), den er bare ikke så høj og dermed ikke så synlig. En Discovery 3 kører i snit 10 km/l, jeg kan nævne rigtigt mange biler der kører mindre uden at de af journalisterne får bemærkninger til brændstofforbruget, eller bliver "jagtet" og ugleset, underligt ikke?

mvh
Ib 0219