Jamen skal vi så ikke tage mit forslag i sin helhed:
Forslag til Landsrådet i Dansk Land-Rover Klub
Ved nærværende indstiller undertegnede, at der på førstkommende Landsråd stilles forslag om udskrivelse af konkurrence blandt klubbens medlemmer om udformning af et nyt, eller ”opdatering” af det eksisterende logo for Dansk Land-Rover Klub, subsidiært, at der hyres professionel assistance fra grafiker til fornyelse/opdatering af logoet.
Begrundelse for forslaget:
Klubbens nuværende logo har efter det oplyste mange år på bagen, hvilket det også i den grafiske udformning også bærer præg af.
Formålet med et logo – i alle tilfælde i erhvervslivet, er med ganske få elementer at fortælle omgivelserne hvem man er og ”hvad man står for”
Klubbens nuværende logo fortæller klart ”hvem man er”, men koblingen mellem en bilklub og en palme vil nok være svær at gennemskue for de fleste – om nogen overhovedet. Så elementet ”hvad man står for” mangler.
For at eksemplificere hvad jeg mener med det, har jeg indsat Dansk Vintage Motor Clubs logo herunder:
http://depot.maynet.dk/dvmc_logo.gifLogoet indeholder de samme elementer som Dansk Land-Rover Klubs, men der er næppe nogen der er i tvivl om at man har med en bilklub at gøre – trykketeknisk er det som Dansk Land-Rover Klubs.
Siden Dansk Land-Rover Klubs logo blev udformet er der sket en kolossal udvikling på fremstilling af tryksager, og ikke mindst på internettet.
Forslaget om nyt/renoveret logo har tidligere været diskuteret på Rover Forum, i den sammenhæng blev det fra et medlem nævnt, at netop palmen i den udformning som i DL-RKs logo blev brugt som segl (vartegn)for Feltmarskal Rommels Afrikakorps under WW II – jf. billedet herunder:
http://depot.maynet.dk/Pswastika.gif The seal of the Deutsches Afrikakorps.
kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/Afrika_Korps)
7. januar 2009/Medlem 6382 Ole May – Region Østjylland
OBS!Jeg har linket til billederne i forslaget for at få dem placeret i den rette sted/sammenhæng.